onsdag den 23. september 2009

Så er vi nu igen 3 efter at havde sendt min mor med flybussen i mandags. Og det lykkedes hende også at nå flyveren selvom der var trafikkaos i Trondheim, da Norges hovedvej E6 var blokkeret af en psykisk ustabil mand og det skabte 7 timer lange køer.

Den sidste aften min mor var her var vi alle inviteret til middag hos Karen og Magnus, som vi kender gennem universitetet. Som hovedret fik vi serveret får i kål, en norsk nationalret. En ret der bliver reklameret med i alle supermarkeder fra tidligt efterår til sen forår og supermarkederne kører kampagner på billige ingredienser til får i kål. Vi var derfor rigtig glade for at få lov til at smage får i kål, for vi har jo været nysgerrige. Og det smagte selvfølgelig rigtig godt.

Vi har også været til barsel treff. En mødegruppe for nybagte forældre af begge køn. Det var rigtig hyggeligt og vi fik snakked med de andre familier, som virker rigtig søde og vi glæder os til at møde dem igen. Vi har også fået meldt os ind i den danske forening i Trondheim og skal på torsdag i næste uge ud og bowle med de andre i foreningen. Her skal det lige siges at jeg er intet mindre end ekstremt dårlig til at bowle, så jeg håber de har humor og ikke tager det alvorligt -måske jeg kan komme på børneholdet.

Toke er i denne uge begyndt på halvtid og det er jeg rigtig glad for, for bare det at få tid til at spise morgenmad og specielt et bad kan været svært. Ikke fordi Irene er besværlig, men hun elsker selskab og sover helst ikke alene.

Der er selvfølgelig sket rigtig meget siden sidst vi skrev, Irene kan nu snakke baby sprog foreksempel agry. Hun kan også smile og grine. Desuden har hun været til sin 6 ugers undersøgelse og hun er helt rask og rigtig fin. Hun vokser hurtigt og tager godt med vægt på. Næste gang vi skal til lægen er når hun er tre måneder gammel og så skal hun vaccineres.

Jeg regner med at putte flere billeder på nettet når september er slut, så det passer med et album for hver måned.

torsdag den 3. september 2009

Billeder fra August

Så har vi lagt billeder ud af Irene for august måned og et enkelt fra i mandags, hvor Irene griner mens hun danser sammen med Toke. Irene er stadig helt utrolig sød og er nu begyndt at lave lidt mere larm.

Irene er nu snart en habil bader og har ikke noget imod at ligge i badekar, medmindre hendes mor kommer til at plaske vand i hendes øjne og mund på engang. -Det var ikke med vilje.

I morgen får vi en gæst mere og vi glæder os til at vise Irene frem til Karen.