søndag den 26. august 2007

Rejseplaner

Så har vi fået styr på vores liv! Vi har nemlig booket flybilletter for vores rejser for resten af året.

Den 26. oktober flyver vi fra Sydney til Victoria i Canada hvor jeg skal holde et par foredrag på det lokale universitet. Den 5. november tager vi så fra Victoria til Toronto hvor en masse af mine kolleger vil være samlet. Her vil Field Institutet nemlig være vært for et halvt år med en masse workshops i operatoralgebra som er det emne af matematiken jeg beskæftiger mig med. Vi bliver i Toronto ind til den 3. december hvor vi så vender næsen hjem mod Danmark, og tirsdag den 4. december kl. 7.15 lander vi så i Københavns lufthavn.

Planen er så at vi flytter til Odense (vi har endnu ikke fundet et sted at bo), så jeg kan begynde i mit nye arbejde på Syddansk Universitet den 1. januar.

Jeg har nemlig fået et 3-årigt Steno-stipendium fra Forskningsrådet for Natur og Univers. Dette stipendium dækker min løn som forskningsadjunkt ved Syddansk Universitet og giver mig også lidt penge så jeg kan invitere kolleger til Odense og så jeg selv kan rejse til konferencer ol.

lørdag den 25. august 2007

Wollongong og visum-sjov

Som jeg tidligere har skrevet, har det i efterhånden mange måneder været meningen at jeg skulle flytte arbejdsplads til University of Wollongong. Det var oprindelig meningen at det skulle ske den 17. august. Det ville passe med at vores lejekontrakt på vores lejlighed i Newcastle udløb, og det ville desuden give os massere af tid til at få al papirarbejdet klaret. Desværre viste det sig at der alligevel ikke var tid nok, for den 17. august havde jeg ikke fået et nyt visum, og uden det kunne jeg ikke få lov til at arbejde i Wollongong, så vi måtte blive i Newcastle.

I tirsdag (den 21. august) modtog jeg så omkring kl. 21.30 en email fra immigrationsmyndighederne hvori de meddelte mig at mit nye visum ville gælde fra dagen efter. Samtidig blev mit gamle visum dermed annulleret. Det betød faktisk at jeg ikke længere måtte arbejde for University of Newcastle. Jeg så først denne mail dagen efter, om onsdagen, hvor jeg altså på det tidspunkt arbejdede ulovligt for University of Newcastle. I min kontrakt med University of Newcastle står at jeg skal give 3 måneders opsigelsesvarsel, men pga. min specielle situation var de gået med på at jeg kunne nøjes med at give dem en uge. Nu stod jeg i en situation hvor jeg faktisk var nød til at opsige med tilbagevirkende kraft for ikke at overtræde betingelserne for mine visa. Desuden var vi rent faktisk i Wollongong for at besøge en af dem jeg arbejder sammen med, så vi blev lidt paniske over hvad vi skulle gøre.

Heldigvis var både University of Newcastle og University of Wollongong fantastiske fleksible, så enden på historien blev at jeg officielt sluttede med at arbejde i Newcastle den 21. og at jeg begynde i Wollongong den 22. Vi er dog ikke flyttet til Wollongong endnu.

Vi har opsagt vores lejlighed i Newcastle til den 4. september, så den dag flytter vi til Wollongong. Vi har endnu ikke fundet et sted at bo i Wollongong, men da vi kun skal være der i 2 måneder før vi tager til Canada og siden Danmark, vil vi bare indlogere os på et motel, så det burde vi nok kunne nå at få arrangeret inden den 4.

lørdag den 18. august 2007

Politisk indslag.

Efter at havde hørt og læst flere debatter om at lægge læreuddannelsen til folkeskolelærere ind under universiteterne, må jeg nu ytre min mening inden jeg eksploderer.

Hernede i Australien er det sådan at det er universiteterne der står for uddannelsen ad folkeskolelærer. Det betyder at de ansatte på matematisk institut ud over at forske og undervise kommende forskere også skal undervise folkeskolelærere. Der er en stor forskel på den matematik de undeviser ingeniør-, matematik-, økonomi-, og statistikstuderende i, og så den matematik de skal undervise til folkeskolelærere, som mest er regning. Der er derfor ingen der vil undervise de kommende folkeskolelærere og det er derfor oftest de dårligste undervisere der bliver valgt til at undervise de kommende folkeskolelærere. De dårligste undervisere formår at presse alt glæde for matematikken ud af de kommende folkeskolelærere.
Der har også været forsøg med at lade de kommende lærestuderende tage kurser sammen med ingeniører, matematikstuderende osv., men den slags matematik er for svær for de fleste af de kommende folkeskolelærere, og de mister begejstringen for matematik.

Dette er ikke noget jeg selv har fundet på, men hvad underviserne selv fortæller os.

torsdag den 16. august 2007

Marcipanbrød og norsk skat

Vi har fundet marcipan i det lokale supermarked og er begyndt en produktion af marcipanbrød -næsten-.

Toke går og sukker efter marcipanbrød og faxekondi, så da jeg var i supermarkedet ville jeg kigge efter marcipan. Mellem mel og flormelis fandt jeg en rulle Odense marcipan. Vi har lavet en portion marcipankugler dyppet i top kvalitets chokolade. Så mangler jeg bare at fremstille faxekondi.

Vi har fået en regnning fra det norske skattevæsen på 90.000, første betaling falder i denne uge. Det 'sjove' er at de på ingen måde er berettiget til de 90.000. Vi har ikke haft noget med Norge at gøre, som kan gøre dem berettiget til 90.000. God som Toke er, brugte han en måned på at fremskaffe alle de nødvendige dokumenter til det norkse skattevæsen, da det var tid til at udfylde den norske selvangivelse. Måske lidt fjollet, da vi ikke har haft noget med Norge at gøre og derfor ikke skal betale norsk skat. I starten af denne uge fik vi besked fra Eva, at der lå en regning fra det norske skattevæsen i hendes postkasse på 90.000, adresseret til Toke og at den første afbetaling er i denne uge. Vi har aldrig set skyggen af en endelig opgørelse fra dem, klagefristen er overkredet og de sender regnningen til en forkert adresse. Så nu er vi sure på det norske skattevæsen.
Da vi boede i Trondheim, fik Toke en efter regning på 30.000 i skat, da han så klagede fandt de ud af han skulle have 10.000 tilbage, dem har han aldrig set skyggen af.

Men vi klare os, vi har marcipan, Tokes fodboldhold er vidre til semifinalen og på lørdag skal vi til Trivia-night og gøres os selv til grin, da vi ikke ved meget om Australien, australsk kultur eller noegt om de lande omkring Australien. Hvor lang tid tog det for eksempel at bygge den kinesiske mur? Men jeg ved at ham der spillede fodboldspilleren i Rejseholdet har løbet marathon på den kinesiske mur.