fredag den 27. april 2007

New Zealand

Så er jeg ved at skrive vores dagbog i hele sætninger.
Der er et link ude til højre man kan klikke på, hvis man vil læse vores dagbog. Jeg har endnu ikke skrevet den helt færdig, men det kan være det kommer i løbet af weekenden, hvis jeg keder mig.

tirsdag den 24. april 2007

Efterår

Så er efteråret ankommet til Newcastle, denne gang i form af regn. Det har næsten regnet non-stop siden vi kom tilbage fra New Zealand og temperaturen er faldet yderligere.

Da det nu regner så meget har vi lagt mærke til, at tage i mange bygninger er utætte. På uni drypper vandet ned. I supermarkedet har de spande stående rundt omkring og i vores træningscenter har mange af de indendørs boldbaner store vandpytter. Det kan undre en at når det regner så kraftigt i et land, at de ikke har bedre tag-byggere. Man føler lidt at man er i et uland også pga kvaliteten af asfalten.

Vi er faktisk lidt heldige, nu hvor efterårsregnen er kommet. David som Toke arbejder med har lånt os en af hans biler, da hans kone og børn er i Spanien for at arbejde og besøge bedsteforældre. Så vi kan heldigvis komme tørskoet på uni nu.

Vi er rigtig glade for TV2's nyhedshelikopter, så kunne vi nemlig se "live" Hendes Kongelige Højhed Dronning Magrethe og Prinsgemalen blive kørt til Rigshospitalet for at se den ny prinsesse.

søndag den 22. april 2007

Hjemme igen.

Så er vi tilbage igen, efter en 15 dages dejlig, men også travl tur rundt på New Zealand.

Vi har oplevet rigtig meget og har for det meste af turen haft rigtig godt vejr. Vi har vandret på vulkaner og set mange underlige geotermiske fænomener. Nydt den smukke natur og set masser af albatrosser, pingviner, delfiner, sæler, søløver og hvaler. Shoppet lidt, spist god mad og set et enkelt museum. Lært om Maorierne og deres traditioner og skikke.

Vi har taget rigtig MANGE billeder. Det svarer til, at vi har taget et billede hvert kvarter døgnet rundt i 15 dage, derudover op til to timers video om dagen. Så når vi engang kommer hjem til jul, skal i afsætte en hel uge til at se alle vores billeder og film.

Der vil selvfølgelig komme et lille bitte udsnit af dem på nettet, måske endda et helt powerpoint-show, hvor vi tegner og fortæller. Men inden powerpoint-showet kan laves skal vi have en ekstern harddisk, da to timers film på vores kamera fylder 5 GB.

P.s. Vi har læst om den ny prinsesse og jeg er lidt spændt på hvor meget de gør ud af det her i Australien.

torsdag den 5. april 2007

Penge i matematikken

I mandags var vi til et foredrag, hvor en kvinde fortalte om matematiske modeller i minedrift. Hun er sammen med en gruppe ansat af et minefirma til at forske i, hvordan man optimerer udgravningen og lagringen af metaller i jorden. Hun brugte bl.a. en del tid på at forklare, at hvis man har to variable x_1 og x_2, der kun kan antage værdierne 1 elle 0, og deres sum er 1, ja så tvinger man en af dem til at være 1, mens den anden er 0. Det lød på hendes foredrag, som om det var deres største problem. Så hvis alt går galt, bosætter vi os i Australien og begynder at forske i minedrift og tjener styrtende med penge.

mandag den 2. april 2007

Tsunami-advarsel.

I dag har vi overlevet vores første tsunami-advarsel.

Advarslen blev udsendt lidt over halv ti i morges. Normalt kommer Toke først på uni kl 11 om mandagen, da jeg allerede har timer kl 9 og derfor har nøglen til kontoret. Men heldigvis tog Toke med mig på uni allerede kl 7:45, så vi var langt væk fra kysten, da advarslen lød. (Vores lejlighed er lige ved stranden).
Til the kl 11 blev vi så gjort opmærkson på, at vores lejlghed ligger på en af de fladeste steder langs Newcastle kyst. Langs Newcastle kyst er der for det meste en klint på 10 til 50 meter, men ved vores strand er der ingen klint. Det blev lige pludselig meget spændende at se, i hvilken stand lejligheden ville være i når vi kom hjem.
Efter frokost kl 13 blev tsunami-advarslen afblæst. Så vi slap heldigt denne gang, dog var salomenøerne og områder omkring ikke helt så heldige.

Da advarlsen først blev udsendt følte man en smule spænding, da vi aldrig har prøvet noget ligende før og desuden var i sikkerhed. Men den blev hurtigt kvalt ved tanker om hvad der skete i juledagene mens vi boede i Trondheim. Jeg vil lige bemærke at vi gav 1200 kr til hjælp af opbygningen.

Jeg er ikke sikker på hvordan man staver til tsunami-advarsel. Den foreløbige stavemåde er adopteret fra en journalist på politikens hjemmeside. Mens Jylandsposten staver det i et ord. Hvis man vil læse om ødelæggelserne kan man læse her http://www.jp.dk/udland/artikel:aid=4333074/

søndag den 1. april 2007

Vejret

Vi, og især jeg, har beklaget os meget over vejret her i Australien, men den sidste uge har vejret faktisk været rigtig behageligt. Dagtemperaturen er faldet til 20-25 grader, og vigtigst af alt er luftfugtigheden faldet væsentligt, så det er faktisk som rigtig godt dansk sommervejr. Vejret er også blevet mere varieret. I de sidste par dage har vi både haft strålende sol, lette byger og gråvejr. Solen plejer ellers at skinne stort set uafbrudt kun afbrudt af nogle korte, men særdeles kraftige tordenbyger, som regel om aften.

Tokes fodbold

Jeg tænkte det var på tide at fortælle lidt om Tokes fodboldhold og specielt deres kampe og stadion.

Fodboldsæsone er gået i gang hernede og Tokes klub "The Jaffas" har spillet to hjemmekampe.
Det er sådan at hver klub stiller med et U19 hold, et andet hold og et første hold. Det giver fleste point hvis første holdet vinder, næste flest hvis andet holdet vindet, tredie flest hvis U19 holdet vinder, fjerde mest hvis første holdet spiller uafgjort, osv. Så når "the Jaffas" skal møde en anden klub skal der spilles hele tre kampe.

Selve kampene: Det koster faktisk penge at se kampene, hvor meget ved jeg ikke, da Toke har to fribilletter til hver kamp. Der er tre dommere og en fysioterapeut. Spillernes navne bliver råbt op når de løber på banen, dog ikke særligt højt. Til hver kampdag bliver der skrevet et program på fire sider. Spillerne dukker op i klubbens bluser, jakker og tasker.
"The Jaffas" har talrige tilskuere og een cheerleader. Desuden er der en bod på stadion, hvor man kan købe mad, drikke og snacks.

Jeg må hellere lige tilføje at Toke spiller på førsteholdet og at de vandt første kamp med 5-0 og anden kamp med 4-0. Her kan man se resultaterne fra første holdene