Gud bor i Merewether.

For at man kan synes at overskriften på dette indslag er sjovt, skal det tilføjes at Toke og jeg bor i bydelen Merewether.

I fredags havde vi en kollega, Venta og hendes mand Stefan til middag. De bor kun få veje fra os. Venta havde en lidt sjov historie at fortælle. Engang da hun var kommet med toget fra Sydney og bussen ikke kørte, tog hun en taxa i stedet. Da hun så fortalte til taxachaufføren, at hun skulle til Merewether, sagde han "Gud bor i Merewether." Hun tænkte at chaufføren måske havde udsigten til havet og den smukke strand i tankerne. Men det var slet ikke sådan, det viste sig at han snakkede om rugbyens Maradona, som åbenbart bor her i Merewether.

Vi fryser!

Det kan godt være at vi lyder som nogle pjok, og det er vi nok også, men vi fryser! Dagtemperaturen ligger stadig omkring de 20, men om natten falder temperaturen ned til frysepunktet. Det lyder jo ikke så slemt, men sagen er at folk i Newcastle tilsyneladende ikke har hørt om isolering. Der er i hvert fald ingen bygninger der er isoleret, så alle bygninger bliver pissekolde i løbet af natten. Man kan selvfølgelig varme bygningerne op, og det forsøger vi også efter bedste evne, men her løber vi ind i et andet problem. Der er nemlig ingen indbyggede radiatorer. Det er sandt når jeg siger at jeg ikke har set en eneste radiator hernede. I stedet må man ty til nogle små skallede elektriske varmeapparater og de spreder altså ikke varmen så godt som en god dansk radiator, så man undgår ikke at der nogle steder er lidt koldt. Australierne har tilsyneladende vænnet sig til det, for de undre sig altid når vi siger vi fryser, og spørger om det da ikke er meget koldere i Danmark. Jo, det er det, men ikke indenfor!

Louise suveræn i kortspil

I frokostpauserne på uni går bølgerne højt, for her spilles kort. Spillet der spilles er af whist-typen. 4 spillere får hver 13 kort, og hver spiller satser så på hvor mange stik han/hun får. Får man det antal stik man har satset, får man et tilsvarende antal point. Får man færre stik, mister man det antal man har satset, mens man mister antallet af stik man får, hvis dette overstiger det man har satset.

Det er et meget fornøjeligt spil, og for mange handler det mere om at få andre ned med nakken end selv at få pluspoint. Ind til i fredags har Louise og jeg nøjes med at kigge på, men da de stod og manglede en spiller, slog Louise til. Selvfølgelig vandt hun suverænt og ligger nu nummer et i den samlede stilling om vandrepokalen som uddeles een gang hvert år.

Afloeringer i NEWFM first division fodbold

Saa har Toke spillet en masse fodbold igen. Sidste kamp gik rigtig godt. Foerste maal blev scoret allerede i foerste minut og efter 15 minutter stod den 3-0 til The Jaffas og ingen af de to backs havde roert bolden endnu (Toke spiller den hoejre). Holdet var flyvende og ogsaa i anden halvleg blev der scoret tre maal af The Jaffas, saa kampen endte 6-0, hvilket er holdets bedste resultat i denne saeson. Toke lavede assits paa et af maalene.

Vi er ved at faa en masse ting at vide om denne serie. Bl.a. er der mange af holdene i serie der hyrer professionelle spillere, der i blandt holdet der ligger nummer et. The Jaffas er dog meget stolte over deres hold, hvor ingen bliver betalt og man er der pga af det gode sammenhold og kammeratskab. Traeneren maatte dog krybe til korset og fortaelle at de een gang har koebt et par fodboldstoevler til en spiller. Men denne spiller er dog ikke en hvilken som helst spiler, spilleren er nu professionel fodboldspiller paa hoejeste niveau i Australien.

I gaar da vi var paa cafe stoedte vi paa omtale om holdet i The Herald, en avis i Australien. Der stod at det var meget spaendene da to hold, hvoraf Jaffas er det ene, har lagt sig i spidsen.

Hvis The Jaffas slutter blandt de fire bedste gaar de vidre til slutspillet, som bestaar af semifinaler og The Grand Final. Det forventes at tilskuere og spillere kommer i galadress.

Hvis Jaffas vinder rykker de op i raekken lige under den landsdaekkende og professionelle a-league. Saa kan det vaere vi bliver her lidt laengere hernede i Australien og Toke skifter karriere til fodboldspiller.

Her i dag har vi saa fundet ud af at serien er sponsoreret af NEWFM, hvilket er en radiostation og det er derfor den hedder The NEWFM First Division.

Aboriginal helleristninger og Australian Reptil Park

Som tidligere lovet kommer nu lidt om resten af vores weekendtur den 12.-13. maj.

Vi så først aboriginal helleristninger. Vejen til indhegningen med helleristningerne var kun en grusstig og ikke markeret, så vi kom først til at køre lidt for langt. Efter vi havde parkeret på den meget røde parkeringsplads (se billedet med Toke i vores webalbum Weekendtur), gik vi af en lille sti til en indhegning. Indhegningen var ikke stor, måske lidt større end vores stue. Der var omkring 6 helleristninger. Den første helleristning var meget underlig, den skulle forestille en person. Og vi begyndte at undre os over hvordan man ser forskel på en helleristning lavet af aboriginals for flere tusinder af år siden og tegninger lavet af en børnehave. De andre helleristninger var mere troværdige, og med lidt god fantasi kan man sagtens se at en krøllet streg kan blive til en ål. Se selv her.

Derefter gik turen med rumlende maver til Australian Reptile Park. Reptilparken var ikke helt billigt at komme ind i, men heldigvis var den alle pengene værd. Vi så bl.a. en saltvandskrokodille ved navn Eric blive fodret. Den har faktisk flere menneske liv på samvittigheden, det forhindrede nu ikke dyrepasserne i at hoppe ind i indhegningen for at fodre den. Leder-dyrepasseren var en Steve-Irwin-type, og det var da meget sjovt. Rundt om i parken var der hele tiden shows og fortællinger om de forskellige dyr, og programmet ændre sig fra dag til dag, så man skal holde øje med det på nettet. Vi så også tasmanske djævle blive fodret, lærte forskellen på en krokodille og alligator, såorskellige gummitræer og alle mulige underlige fugle fra hele Asutralien. Vi lærte at slanger faktisk er meget farligere end edderkopper, da nogle slanger kan finde på at jagte en. Men faktisk er de ikke ret farlige hvis man bare kommer på hospitalet i tide.

Rundt om i hele parken løb kænguruer og emuer rundt, som man kunne klappe. Det skal dog bemærkes at man ikke skal løbe hen til en kænguru, for så risikerer man et par på siden af hovedet, som mange børn måtte erfare. Vi fik taget en masse billeder som i kan se her.

De sidste to weekender.

Efter at have været to dejlige uger i New Zealand, har vi nu to weekender i træk været på små ture rundt i NSW (New South Wales). Vi har købt en guidebog til NSW. Desværre har vi på fornemmelsen, at den er skrevet for en del år siden, da den absolut ikke skriver om noget spændende. Og det den omtaler som det bedste, er dødens pølse.

Forrige weekend: Fredag tog vi en tur i biografen. Vi troede vi skulle se en bestemt film, men ca. 20 sekunder inde i filmen gik det op for os at det ikke var den film vi troede det var. I stedet for vores amerikanske komedie blev der vist en fransk film fra filmfestivalen i Cannes. Den franske film ("the Singer" hedder den i den engelske oversættelse og er med Gerard Depardieu) viste sig heldigvis at være rigtig god. Faktisk er det ikke første gang vi er endt med at se en anden film end hvad vi troede vi havde købt billetter til. Første gang vi gik i biografen hernede, havde vi på nettet fundet en film vi gerne ville se, men da vi kom til biografen, viste det sig, at vi var i den forkerte biograf, så vi valgte at se en anden film end planlagt.

Lørdag kørte vi tidligt til fodbold for at se andetholdet spille deres kamp. Tokes hold vandt selvfølgelig deres kamp, selvom det de først 20 minutter så ud som om de alle havde stået op på den forkerte side af sengen den dag. Bagefter tog det meste af fodboldholdet på den lokale pub, og vi blev og spiste mad og snakkede med en masse. Det var rigtig hyggeligt.

Søndag var vi på tur. Målet var at gå i en tur i Barrington Tops National Park i et område med eukalyptusskov. På turen til parken stoppede vi i en mindre by for at finde et sted at spise frokost. Vi spiste på et hotel med bistro. Toke bestilte salat, mens jeg bestilte roastbeef. Det var den værste omgang roastbeef jeg nogen sinde har spist, men stedet var meget stemningsfuldt.
I nationalparken stoppede vi først ved en stor dæmning, som er der for at holde på vandet. Det inddæmmet vand er faktisk det der bliver til drikkevand i Newcastle. Lige pludselig forstår man godt hvorfor de tilsætter så meget klor og andre gode sager til vandet.

Vandreturen rundt i eukalyptusskoven var meget spændende og flot. Nogle af træerne var op til 50 meter lange. På vejen hjem spiste vi på en fancy pub som serverede kød. Det eneste dårlige ved at spiste bøffer på restauranter her er at de ikke pudser kødet, så man sidder og tygger i sener og andet lækkert.

Sidste weekend: Toke skulle ikke spille fodbold lørdag, så vi havde hele weekenden til at køre rundt i NSW. Lørdag var vi inviteret til fødselsdag hos en af Tokes kolleger hvis søn fyldte to, og som bor en time fra Newcastle. Vi havde købt en xylofon efter vejledning. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Vi sad allesammen udenfor på verandaen, mens der blev grillet, så nu har vi langt om længe prøvet en australsk barbeque.

Efter fødselsdagen kørte vi til en lille by ved navn "The Entrance" og spiste aftensmad og indlogerede os på et hotel. Grunden til at byen hedder "The Entrance" er at den ligger ved en ikke-menneskeskabt kanal som forbinder en stor indlandssø med havet. Kanalen er kun cirka 10 meter bred og dette er "The Entrance" som byen er opkaldt efter. Vandet i indlandssøen (som hedder "Tuggerah Lake" og som vel egentlig er en lagune) er saltvand, og vandstanden varierer med tidevandet, men er generelt ikke så dyb. Det resulterer i et miljø som minder om vadehavet, men som ligger midt i en by. Søen er hjemsted for mange fugle, deriblandt en stor koloni af pelikaner (I ved, sådan en som optræder i Rasmus Klump). Efter at vi søndag morgen havde spist morgenmad og gået en dejlig tur ved indlandssøen, kanalen og havkysten tog vi vidre for at se på nogle helleristninger lavet af Aboriginals og derefter til "Australian Reptile Park", men det må I høre om en anden gang.

Melodi grandprix

Vi fulgte med paa tv hernede fra. Loerdag aften blev semifinalen sendt, og vi fulgte med sammen med de engelske kommentatorer. Semifinalen blev paent kommenteret og der var ros til alle nationerne, selv dem der ikke kunne ramme tonen. Danmark fik kommentaren: "Party Denmark!" Desuden syntes de at fjerene var et godt touch. Det sjove var den engelske kommentator under selve finalen. Han kom med en del spidige kommentarer. De fleste nationer der ikke sang paa engelsk fik kommentaren: "I have no idea what's going on". Under selv pointgivningen fik de spidige kommentarer endnu et noek op. Da Danmark gav Sverige 12 point loed kommentaren: That's just crazy. Ligeledes da andre nordiske lande valgte at give en del point til Sverige, brokkede han sig og begyndte at surmule over at folk stemmer paa naboen. Der var en pointgivning, hvor han proevede at gaette hvem der ville faa de 12 point. Men han valgt at gaette paa et land som lige havde faaet point, og saa var det Toke og jeg blev enige om at han nok matte vaere ret fuld. Lidt ligesom Tour de Frace kommentatorerne er en gang imellem og de derfor faar sagt meget underlige ting.

Politi.

En gang i sidste uge, om aftenen, kunne vi inde i vores stue høre, at en person med meget larmende skridt kom op ad trappen. Da personen var kommet op på vores etage (1. sal) bankede personen meget hårdt på døren skråt over for vores.

Lidt efter blev døren åbnet og personen der var lige var kommert op ad trapperne sagde: "Det' politiet." Hvorefter personen spurgte konstaterende: "Arbejder du på ..... Vi efterforsker ..... død....." Så fik personen lov at komme indenfor i lejligheden. Desværre var det jo lejligheden skråt overfor vores, så vi kunne ikke høre mere af samtalen. Vi opdagede heller ikke da politiet tog afsted igen. Så desværre blev det ingen spændende historie ud af ddet.

I dag har vi fået brev med posten fra biludlejningsfirmaet i New Zealand. De har nemlig fået tilsendt en bøde. Vi har åbenbart kørt for stærkt. Vi har ellers været meget opmærksomme på fartsgrænser. Der er desuden også et hav af vejskilte, som sikkert er der for at hjælpe en, men nogen gange er det for meget og man kan ikke nå at læse dem allesammen. Så måske har vi overset et skilt i junglen. Speedometret sad også sådan, så det kun var føreren af bilen der kunne se det, og hvor smart er det?

Her bor vi

På dette satellitfoto kan man se hvor vores hjem i Newcastle er. Det ligger i bydelen Merewether, og som man kan se, er der ikke langt til stranden.

Fodbold

Her kommer en lille update på hvordan det går mit fodboldhold Lambton Jaffas. Sæsonen er i fuld gang, og vi har vundet 4 og tabt en (hvor jeg ikke var med fordi jeg var på New Zealand) kamp og ligger på 2. pladsen. For dem der har lyst, kan den aktuellel stillingen samt de nyeste resultater ses her.

Faxe Kondi

En af de dårlige ting ved at bo i udlandet er at man ikke kan få Faxe Kondi (da jeg var i Norge i efteråret, så jeg dog reklamer for Faxe Kondi, men det lykkedes mig aldrig at finde et sted hvor jeg kunne købe det). Min foretrukne sodavand er ikke Faxe Kondi, men Coca Cola, men nogle gange får jeg en næsten ustyrlig lyst til Faxe Kondi, og så er det slemt at der er over et halvt år til jeg igen kan slukket min tørst og samtidig få ekstra brændstof til hjerne og muskler:(