Det er svært at bo i Australien uden en bil, da næste alt er beregnet til at man har bil. Det er ikke unormalt at en familie har en bil per person med kørekort.
Heldigvis har vi valgt at bo tæt på indkøbsmuligheder, restauranter, centrum og strand. Så vi klare det.
Man kan dog ikke undgå at lægge mærke til alle bilerne der kører rundt: en ud af hver tiende bil er af mærket Ford Falcon XR6 turbo utility, hver fjerde bil er hvid, og det ser ud som om en af hver tiende bil er en gammel van, men det kan være fordi vi bor så tæt på stranden og det er alle surfer'dude'sne der kører rundt. Desuden kører der altid mange firehjulstrækkere rundt.
lørdag den 31. marts 2007
fredag den 30. marts 2007
At flytte
Der er alligevel fordele ved i snit at flytte en gang om året de sidste 6 år. I Trondheim lærte vi, at det er rart at bo et sted med mange vinduer og trådløst netværk. I Saxogade har vi lært det er rart at eje sin lejlighed, så man kan lave om, så det passer bedre. Her i Australien har vi lært det er rigtig rart med isolering i væggene og loftet, så man ikke smelter om sommeren og fryser om vinteren. Og at det er rart med gulvtæppe; at nyt badeværelse og køkken er værd at betale pengene for.
Vi har også lært hvilke opbevaringsmetoder der virker bedst for os, hvilken seng vi absolut ikke skal have, hvor vigtigt køkkenet faktisk er. Og at persienner er røv irriterende, fordi de larmer i vinden og vækker en om natten. At man ikke skal have en Volta 614, som støvsuger, da den vejer omkring 100 kg og er uhåndterlig, selvom Toke synes den er sej.
At det er værd at investere penge i en rigtig god cykel, så man halverer tiden til uni.
At det ikke er så sjovt at bo lige ud til en vej hvor der ikke er lyddæmpende asfalt på. At bo på Tagensvej generede os egentlig ikke, men vejene her i Australien er utrolig ringe og larmer ti gange så meget, som danske, norske og tyske (tilsammen!). Så selvom vi bor ved en ikke særlig trafikeret vej er vi plaget af støjen fra bilerne. Men det har vi nok i virkeligheden ikke så meget indflydelse på.
Vi har også lært hvilke opbevaringsmetoder der virker bedst for os, hvilken seng vi absolut ikke skal have, hvor vigtigt køkkenet faktisk er. Og at persienner er røv irriterende, fordi de larmer i vinden og vækker en om natten. At man ikke skal have en Volta 614, som støvsuger, da den vejer omkring 100 kg og er uhåndterlig, selvom Toke synes den er sej.
At det er værd at investere penge i en rigtig god cykel, så man halverer tiden til uni.
At det ikke er så sjovt at bo lige ud til en vej hvor der ikke er lyddæmpende asfalt på. At bo på Tagensvej generede os egentlig ikke, men vejene her i Australien er utrolig ringe og larmer ti gange så meget, som danske, norske og tyske (tilsammen!). Så selvom vi bor ved en ikke særlig trafikeret vej er vi plaget af støjen fra bilerne. Men det har vi nok i virkeligheden ikke så meget indflydelse på.
tirsdag den 27. marts 2007
Ring til os!
Jeg vil lige tilføje (jvf. nedenstående) at man også kan ringe til os billigt på 36964316 (Louise) og 36967352 (Toke). Det er helt almindelige danske telefonnumre, så det koster kun det det normalt koster at ringe til en dansk fastnettelefon, at ringe til disse numre. Opkald til disse numre bliver via Skype stillet vidre til vores computere. Hvis vi ikke lige har vores computere tændt, bliver opkaldet stillet vidre til vores australske fastnettelefon (det betaler vi for, men det er ikke særligt dyrt). Skide smart!
Toke
Louise
Toke
Louise
Skype
Nu er det jo sådan at det er blevet vintertid hernede og sommertid i DK, dermed er tidsforskellen blevet mindre og det gør det derfor lettere at snakke med os hernede.
Jeg vil derfor gøre lidt reklame for Skype, som er helt fantastisk. Man behøver ikke en lynhurtig internet forbindelse for at bruge Skype. For at snakke over Skype skal man bruge en mikrofon eller headset. Jeg vil derfor gøre opmærkson på at AIDSfondet sælger headsets til 20 kr, hvor pengene går til bekæmpelse af AIDS. Jeg aner intet om kvaliteten, men prøv det:
http://butik.aidsfondet.dk/
Jeg har brugernavn: louiselicht og Toke har bruger navn: tokemc .
Jeg vil derfor gøre lidt reklame for Skype, som er helt fantastisk. Man behøver ikke en lynhurtig internet forbindelse for at bruge Skype. For at snakke over Skype skal man bruge en mikrofon eller headset. Jeg vil derfor gøre opmærkson på at AIDSfondet sælger headsets til 20 kr, hvor pengene går til bekæmpelse af AIDS. Jeg aner intet om kvaliteten, men prøv det:
http://butik.aidsfondet.dk/
Jeg har brugernavn: louiselicht og Toke har bruger navn: tokemc .
lørdag den 24. marts 2007
Sommertid/vintertid
Normalt er vi i Newcastle 10 timer foran Danmark, men her i nat er vi skiftet til vintertid, hvilket betyder at vi de næste 6 timer kun er 9 timer foran; indtil Danmark skifter til sommertid og vi kun er 8 timer foran. Et fænomen der kun sker to gange om året, altså det med de 9 timers tidsforskel.
Vi har gået og sukket lidt i heden hernede, da det ikke rigtig har været efterår endnu hernede, men i nat skete det så. Temperaturen faldt 15 grader og det blev gråvejr. Nu kan det lyde voldsomt at temperaturen falder 15 grader, men det er faktisk dejligt, da det var 36 grader i går. Vi oplever altså nu vores første grå dag i år og man kan nu orke at lave ting :)
Vi har gået og sukket lidt i heden hernede, da det ikke rigtig har været efterår endnu hernede, men i nat skete det så. Temperaturen faldt 15 grader og det blev gråvejr. Nu kan det lyde voldsomt at temperaturen falder 15 grader, men det er faktisk dejligt, da det var 36 grader i går. Vi oplever altså nu vores første grå dag i år og man kan nu orke at lave ting :)
tirsdag den 20. marts 2007
Wonder maskinen.
Vores wonder maskine. Vandet i NSW (New South Wales) bliver tilsat bl.a. klor, hvilket gør at det smager af muggen jord, og jeg kan slet ikke få det ned. Derfor købte vi denne dejlige maskine, en filtrerings-, afkøler- og vanddispenser-maskine. Den kan indeholde 7,5 L dejligt læskende vand. Den bliver flittigt benyttet hver eneste dag, da det er meget varmt hernede. Faktisk bliver den tømt ca. en gang om dagen. Faktisk redder den vores liv hver dag!
søndag den 18. marts 2007
Film
Så er det mandag igen. Jeg har lige brugt 40 minutter på at okse op og ned af bakker for at komme på uni og opdage vi har prøve i 'Fraktaler'. Kein problem, jeg sætter mig ned og læser spørgsmålene igennem, finder ud af at de er alt for lette og går igen. Det er nemlig mig selv der skal rette min prøve igennem. Overraskende let dag :)
Senere i dag skal jeg prøve at få fat i mit 'staf'-nummer, så jeg kan få en uni-mail, så mine studerende kan sende mig mails og jeg kan få nogle penge udleveret. Jeg har før haft ringet til det ansvarlige kontor, men de blev ved med at sige, at de endnu ikke havde modtaget mine personoplysninger. Så tog Rae (hun arbejder som en administrator) affære. Det viser sig, at de har lavet tre stavefejl i mit navn og derfor ikke har kunne finde mig i systemet, når jeg bad om oplysninger. De skulle så rette stavefejlene i fredags og ringe tilbage når de var færdige, men de ringede aldrig og jeg var her endda helt til kl 17. Jeg har nok bedre held i dag.
Senere i dag skal jeg prøve at få fat i mit 'staf'-nummer, så jeg kan få en uni-mail, så mine studerende kan sende mig mails og jeg kan få nogle penge udleveret. Jeg har før haft ringet til det ansvarlige kontor, men de blev ved med at sige, at de endnu ikke havde modtaget mine personoplysninger. Så tog Rae (hun arbejder som en administrator) affære. Det viser sig, at de har lavet tre stavefejl i mit navn og derfor ikke har kunne finde mig i systemet, når jeg bad om oplysninger. De skulle så rette stavefejlene i fredags og ringe tilbage når de var færdige, men de ringede aldrig og jeg var her endda helt til kl 17. Jeg har nok bedre held i dag.
fredag den 16. marts 2007
bum bum bum..
Bum bum bum. Sidder lige på Tokes kontor og triller tommelfingre. Det er 32 grader i skyggen og dermed umuligt for ens hjerne at arbejde.
Hernede på uni er der ´fælles´ frokost kl 13, for de ansatte. Det er ikke noget man skal, det er bare hyggeligt at sidde flere sammen og spise. Så så snart kl slår 13 er der kapløb ned til the-rummet, det gælder nemlig om at få en plads ved et af spillebordene. Der bliver nemlig spillet kort til den store guldmedalje. Spillet er dog ikke whist, men meget tæt på. Hvorfor er det nu lige så sjovt? Jo ser I, på matematik i København spiller de studerende en del whist i kantinen. Ok, det var måske ikke hylende sjovt, men lidt pudsigt da.
Glæder mig bare til weekenden, så skulle det også blive lidt køligere.
I øjeblikket er der surfer-konkurrence i gang nede på vores strand, så det bliver man vel nød til at tage et lidt mere grundigt kig på. Jeg var en kort tur forbi i tirsdag, det var meget imponerende. En fyr red på æggen af en bølge i flere sekunder, det var lidt crazy at se på. Jeg synes at have opfanget at der er fire deltager i vandet af gangen, de har så 20 minutter til at finde to perfekte bølger og score en masse point ved at lave tricks. De fleste laver bare et S og nogle laver også 8-taller. Når de tyve minutter er gået lyder hornet og der kåres en vinder.
Hernede på uni er der ´fælles´ frokost kl 13, for de ansatte. Det er ikke noget man skal, det er bare hyggeligt at sidde flere sammen og spise. Så så snart kl slår 13 er der kapløb ned til the-rummet, det gælder nemlig om at få en plads ved et af spillebordene. Der bliver nemlig spillet kort til den store guldmedalje. Spillet er dog ikke whist, men meget tæt på. Hvorfor er det nu lige så sjovt? Jo ser I, på matematik i København spiller de studerende en del whist i kantinen. Ok, det var måske ikke hylende sjovt, men lidt pudsigt da.
Glæder mig bare til weekenden, så skulle det også blive lidt køligere.
I øjeblikket er der surfer-konkurrence i gang nede på vores strand, så det bliver man vel nød til at tage et lidt mere grundigt kig på. Jeg var en kort tur forbi i tirsdag, det var meget imponerende. En fyr red på æggen af en bølge i flere sekunder, det var lidt crazy at se på. Jeg synes at have opfanget at der er fire deltager i vandet af gangen, de har så 20 minutter til at finde to perfekte bølger og score en masse point ved at lave tricks. De fleste laver bare et S og nogle laver også 8-taller. Når de tyve minutter er gået lyder hornet og der kåres en vinder.
torsdag den 15. marts 2007
Kameler amok
Hvis man er interesseret i dyrene i Australien, kan man tage et kig på http://www.jp.dk/udland/artikel:aid=4299692/
Der har også været en artikel om, at de farlige slanger ude fra junglen tørster og, at de derfor søger ind til byerne, hvor folk har swimmingpools. Der har derfor været mange tilfælde af folk, der er blevet bidt af slanger.
Jeg vil lige tilføje, at vi ikke mærker noget til tørken. Ikke fordi det regner hele tiden, men fordi når det regner, så vælter det ned, men heldigvis kun kort. Dog stadig nok til at hele vejen uden for bliver, som en flod.
Det jeg egentlig ville fortælle var lidt om min undervisning. Jeg underviser nemlig to timer om ugen. Mit job er at få eleverne til at forstå forelæsningerne og lave en masse opgaver, så de kan bestå en test, som de tager den sidste halve time. Mine elever er andenårs ingenørstuderende, så de er ikke de skarpeste til at forstå matematikken, og hvis de spørger 'Why?', så skal man IKKE give et bevis, man skal bare sige 'fordi det virker!'. Det meste af matematikken har jeg selv haft på første år, mens andet blev antaget at man lærte i gymnasiet, (men det gjorde man faktisk ikke). Derfor er de fleste af opgaverne heller ikke noget problem for mig at løse. Dog går de mere i dybden her i Newcastle, så der er alligevel altid et par opgaver i hvert emne, hvor jeg må tænke mig om. Der er også det problem, at de ikke følger en bog eller noter til halvdelen af forelæsningerne, så jeg må gætte, hvilke theoremer og definitioner de har lært. Indtil vidre er det gået meget godt.
Når man underviser skal man også have en konsultationstime. Det betyder at man sidder i MathClinic en time og alle studerende kan komme og få hjælp. Jeg har en fast elev, som altid dukker op. Han har lidt svært ved det engelske og har derfor problemer med at formulere spørgsmål, men det lykkes mig som regl at finde ud af, hvad han ikke ved. Han er også lidt krævende og ber om formler på alt muligt mellem himmel og jord, så jeg skal engang imellem have de grå på arbejde.
Der har også været en artikel om, at de farlige slanger ude fra junglen tørster og, at de derfor søger ind til byerne, hvor folk har swimmingpools. Der har derfor været mange tilfælde af folk, der er blevet bidt af slanger.
Jeg vil lige tilføje, at vi ikke mærker noget til tørken. Ikke fordi det regner hele tiden, men fordi når det regner, så vælter det ned, men heldigvis kun kort. Dog stadig nok til at hele vejen uden for bliver, som en flod.
Det jeg egentlig ville fortælle var lidt om min undervisning. Jeg underviser nemlig to timer om ugen. Mit job er at få eleverne til at forstå forelæsningerne og lave en masse opgaver, så de kan bestå en test, som de tager den sidste halve time. Mine elever er andenårs ingenørstuderende, så de er ikke de skarpeste til at forstå matematikken, og hvis de spørger 'Why?', så skal man IKKE give et bevis, man skal bare sige 'fordi det virker!'. Det meste af matematikken har jeg selv haft på første år, mens andet blev antaget at man lærte i gymnasiet, (men det gjorde man faktisk ikke). Derfor er de fleste af opgaverne heller ikke noget problem for mig at løse. Dog går de mere i dybden her i Newcastle, så der er alligevel altid et par opgaver i hvert emne, hvor jeg må tænke mig om. Der er også det problem, at de ikke følger en bog eller noter til halvdelen af forelæsningerne, så jeg må gætte, hvilke theoremer og definitioner de har lært. Indtil vidre er det gået meget godt.
Når man underviser skal man også have en konsultationstime. Det betyder at man sidder i MathClinic en time og alle studerende kan komme og få hjælp. Jeg har en fast elev, som altid dukker op. Han har lidt svært ved det engelske og har derfor problemer med at formulere spørgsmål, men det lykkes mig som regl at finde ud af, hvad han ikke ved. Han er også lidt krævende og ber om formler på alt muligt mellem himmel og jord, så jeg skal engang imellem have de grå på arbejde.
mandag den 12. marts 2007
Min cykel er blevet stjålet!
I går blev min kære cykel stjålet! Jeg købte den i august, og den har siden bragt mig trofast fra og til uni i både styrtende regn og bagende sol, men det er altså slut nu. Dagen i går være ellers en god dag. Jeg spillede min tredje kamp for mit nye fodboldhold Lambton Jaffas (http://users.tpg.com.au/jckkl/jaffas/seniors.htm) i bagende sol (kampen endte 1-1), hvorefter Louise og jeg tog med mange andre fra holdet på pub hvor vi fik et par øl og noget at spise. Da vi skulle hjem var min cykel væk. Den var ellers låst sammen med Louises cykel uden for puben, men lås, cykel og Louises cykelhjelm var fjernet. Heldigvis var Louises cykel der stadig.
I dag har jeg så købt en ny cykel, næsten magen til den gammel. Det skulle jeg kunne hente på onsdag så jeg kan blive kørende igen.
lørdag den 10. marts 2007
Lørdag den 10. marts kl 15:30 (Louise):
Der er faktisk en del at fortælle bl.a.
Historien om vores flyttegods:
Man bliver jo nød til at reseache en del, hvis man vil flytte billigst muligt til Australien. Lyn hurtigt fandt jeg ud af at normal prisen er 20.000 kr for fem flyttekasser med skib til Australien. Det synes jeg var rigtig mange penge, desuden vil det tage mindst 2 måneder for flyttekasserne bare at nå til Australien. Heldigvis fandt jeg et 'billigt' flyttefirma, som for det halve kunne få vores flyttekasser til Australien med fly, dermed ville det kun tage ca 10 dage for flyttekasserne at nå frem -dør til dør. Yes sir, den tager vi, og så blev der pakket. Jeg skriver en udførlig indholdsliste med pris. Flyttefirmaet henter kasserne og en uge senere tager jeg afsted til Australien.
Der går ikke mange dage i Australien før DHL ringer for at sige, at vores kasser er nået til Australien og om de skal stå for at få vores flyttegods igennem told og karantæne. Ok, har vi noget valg, vi vil bare have vores ting hurtigst muligt.
En uge senere bliver vi kontaktet igen af DHL. De vil nok høre hvornår de kan levere kasserne -det var alligevel hurtigt, tænker vi. Men ak, det er DHL der er blevet kontaktet af tolden, som ikke er glad for vores cd-samling. Tolden er overbevist om at vi har medbragt alle cd'erne for at vidresælge dem og tjene en masse penge. Jeg prøver at sige noget til DHLmanden om prisen på cd'er i Danmark, men det nytter ikke. Jeg skriver derfor en erklæring om, at jeg ikke vil vidresælge cd'erne, jeg vil tage dem med igen når vi rejser og at de alle er forskellige. Faktisk har vi to ens cd'er, men det skrev jeg ikke. Vi fakser erklæringen og venter.
Et par dage senere ringer jeg til DHL for at høre hvordan det går med vores kasser, men det er ikke let at få at vide. Jeg har nemlig ikke noget tracking eller airway bill nummer. Vi mailer til flyttefirmaet i DK, som mailer tilbage med en vedhæftet fil, hvor der står en masse tal og koder på. Jeg prøver at ringe til DHL igen og læser nogen af tallene op for DHLdamen. Hun synes ikke det er sjovt, at jeg ikke ved Airway bill nummeret og mister tålmodigheden. Jeg siger tak for hjælpen og lægger på. Vi venter og venter og venter og venter...
Jeg får en mail fra DHLmanden, om at vores ting nu er nået til karantæneområdet, MEN... vi har en beskidt fodbold med og vi har følgende valgmuligheder: får den renset professionelt eller destrueret, ingen af muligheder er billige, det klart billigst er dog destruktion. Det skal bemærkes at det ikke er en tilfældig fodbold vi har taget med, men Tokes VM fodbold fra 1990, derfor er beslutningen svær. Jeg skriver tilbage til DHLmanden, om det er muligt at sende den tilbage til Danmark. Der går et par dage inden han skriver tilbage. "Ja, det er det. MEN det er endnu dyrere, desuden vil bolden også skulle igennem karantæne i København." Toke indser nu at alt håb er ude. Jeg skriver en mail om at de må destruere vores bold. (snøft)
Vi får en ny mail fra DHLmanden. "Fodbolden er ikke den eneste ting der har jord på sig. Vores vandrestøvler er i fare, MEN det er sådan at de har en anden fragt der kommer ind i næste uge, som skal renses og vi kan derfor billigt få voresfodbold og støvler med" (fanfare). Tak siger vi og venter...
Så får vi mailet en kryptisk regning. På forsiden står 156 dollars, men på de efterfølgende sider står der mange andre tal, og det er meget svært at se, hvor de 156 dollars kommer fra. Vi betaler de 156 dollars og fakser kvitteringen. Jeg ringer for en sikkerheds skyld til DHL, som er forvirrede og forstår slet ikke hvad jeg spørger om. Jeg siger tak for hjælpen og lægger på. 10 minutter senere bliver jeg ringet op af end anden, som prøver at forstå mit spørgsmål. Hun forsikre mig om, at vi slet ikke skal betale mere end de 156 dollars og næste gang vi bliver kontaktet er det for at aftale levering. MEN, sådan skulle det ikke gå, mens jeg underviser ringer de endnu engang og vi skal betale 35 dollars mere og i øvrigt kommer de med pakkerne i morgen!
Pakkerne kom i går, det tog dem kun en uge at nå Australien, men tre en halv uge at nå fra Sydney til os. Crazy!
Historien om vores flyttegods:
Man bliver jo nød til at reseache en del, hvis man vil flytte billigst muligt til Australien. Lyn hurtigt fandt jeg ud af at normal prisen er 20.000 kr for fem flyttekasser med skib til Australien. Det synes jeg var rigtig mange penge, desuden vil det tage mindst 2 måneder for flyttekasserne bare at nå til Australien. Heldigvis fandt jeg et 'billigt' flyttefirma, som for det halve kunne få vores flyttekasser til Australien med fly, dermed ville det kun tage ca 10 dage for flyttekasserne at nå frem -dør til dør. Yes sir, den tager vi, og så blev der pakket. Jeg skriver en udførlig indholdsliste med pris. Flyttefirmaet henter kasserne og en uge senere tager jeg afsted til Australien.
Der går ikke mange dage i Australien før DHL ringer for at sige, at vores kasser er nået til Australien og om de skal stå for at få vores flyttegods igennem told og karantæne. Ok, har vi noget valg, vi vil bare have vores ting hurtigst muligt.
En uge senere bliver vi kontaktet igen af DHL. De vil nok høre hvornår de kan levere kasserne -det var alligevel hurtigt, tænker vi. Men ak, det er DHL der er blevet kontaktet af tolden, som ikke er glad for vores cd-samling. Tolden er overbevist om at vi har medbragt alle cd'erne for at vidresælge dem og tjene en masse penge. Jeg prøver at sige noget til DHLmanden om prisen på cd'er i Danmark, men det nytter ikke. Jeg skriver derfor en erklæring om, at jeg ikke vil vidresælge cd'erne, jeg vil tage dem med igen når vi rejser og at de alle er forskellige. Faktisk har vi to ens cd'er, men det skrev jeg ikke. Vi fakser erklæringen og venter.
Et par dage senere ringer jeg til DHL for at høre hvordan det går med vores kasser, men det er ikke let at få at vide. Jeg har nemlig ikke noget tracking eller airway bill nummer. Vi mailer til flyttefirmaet i DK, som mailer tilbage med en vedhæftet fil, hvor der står en masse tal og koder på. Jeg prøver at ringe til DHL igen og læser nogen af tallene op for DHLdamen. Hun synes ikke det er sjovt, at jeg ikke ved Airway bill nummeret og mister tålmodigheden. Jeg siger tak for hjælpen og lægger på. Vi venter og venter og venter og venter...
Jeg får en mail fra DHLmanden, om at vores ting nu er nået til karantæneområdet, MEN... vi har en beskidt fodbold med og vi har følgende valgmuligheder: får den renset professionelt eller destrueret, ingen af muligheder er billige, det klart billigst er dog destruktion. Det skal bemærkes at det ikke er en tilfældig fodbold vi har taget med, men Tokes VM fodbold fra 1990, derfor er beslutningen svær. Jeg skriver tilbage til DHLmanden, om det er muligt at sende den tilbage til Danmark. Der går et par dage inden han skriver tilbage. "Ja, det er det. MEN det er endnu dyrere, desuden vil bolden også skulle igennem karantæne i København." Toke indser nu at alt håb er ude. Jeg skriver en mail om at de må destruere vores bold. (snøft)
Vi får en ny mail fra DHLmanden. "Fodbolden er ikke den eneste ting der har jord på sig. Vores vandrestøvler er i fare, MEN det er sådan at de har en anden fragt der kommer ind i næste uge, som skal renses og vi kan derfor billigt få voresfodbold og støvler med" (fanfare). Tak siger vi og venter...
Så får vi mailet en kryptisk regning. På forsiden står 156 dollars, men på de efterfølgende sider står der mange andre tal, og det er meget svært at se, hvor de 156 dollars kommer fra. Vi betaler de 156 dollars og fakser kvitteringen. Jeg ringer for en sikkerheds skyld til DHL, som er forvirrede og forstår slet ikke hvad jeg spørger om. Jeg siger tak for hjælpen og lægger på. 10 minutter senere bliver jeg ringet op af end anden, som prøver at forstå mit spørgsmål. Hun forsikre mig om, at vi slet ikke skal betale mere end de 156 dollars og næste gang vi bliver kontaktet er det for at aftale levering. MEN, sådan skulle det ikke gå, mens jeg underviser ringer de endnu engang og vi skal betale 35 dollars mere og i øvrigt kommer de med pakkerne i morgen!
Pakkerne kom i går, det tog dem kun en uge at nå Australien, men tre en halv uge at nå fra Sydney til os. Crazy!
fredag den 9. marts 2007
Fredag den 9. marts kl 12:14
Vi kan starte med en god nyhed: For ca. en time siden ankom vores fem flyttekasser fra København. Så nu er der jubel. Dermed har jeg fået tre doblet min skobeholdning hernede og jeg glæder mig til at gå i de sko, som har rejst herned i flyttekasserne. En anden kærkommen ting er vores røde plastik gris øffe. Den har været med os siden vi flyttede til Trondheim, og bliver dagligt fyldt med småpenge.
Abonner på:
Opslag (Atom)