mandag den 30. november 2009

Nye billeder

Så er der lagt billeder ud for endnu en måned. Jeg fik vist skrevet noget om at der ville være en undervandsfotograf tilstede ved dagens svømmetime, hun kom desværre ikke, da hun var blevet syg, så I må nøjes med vores egne billeder.

November2009


I weekenden fik Irene to kasser med brugt babytøj af en meget sød dame som vi har mødt igennem Den Danske Forening Trondheim. Det var rigtig dejligt, så skal vi ikke ud og købe en masse.

På onsdag skal vi til dansk julefrokost med Den Danske Forening Trondheim på det danske konsulat. Vi medbringer (forhåbentlig) et kæmpe læs fiskefilet med hjemmelavet remoulade og citronbåde. Vi glæder os til at få snakket lidt dansk med andre end os selv :)

Vi er så småt begyndt at pakke til det en månedslange ophold i Danmark. Vi har indstillet os på at vi nok bliver nødsaget til at sende en pakke udover vores tre kufferter og barnevogn. Vi håber på at se så mange af jer så muligt og at Irene finder sig I at rejse så meget mens vi er i Danmark.

mandag den 23. november 2009

mangler sne

Så er der under to uger til vi tager flyveren til Danmark. Jeg ved ikke helt om jeg skal gå i panik eller om vi faktisk har styr på alt det vi gerne vil havde med. Heldigvis kan vi nok købe eller låne os til det meste hvis der er noget der smutter.

I den forgangne uge virker det som om vi har brugt det meste af tiden på at lade et bilbatteri op :) Vi skulle en tur i Jysk for at købe nye lameller og madrasser til sengen, men da vi havde fået pakket bilen med Irene og barnevogn, så ville den ikke starte . Vi har nu efter en del forsøg endeligt fået ladet batterier op med hjælp fra vores underbo. Så i søndags havde jeg endnu en køretime med Tokes som den ansvarlige og Irene på bagsædet som co-pilot. Det er lige lidt sværere end først antaget, så der skal vist en del flere timer til, for at jeg kan holde bilen på vejen.

Om lidt går turen til babysvømning, hvor vi medbringer et vandtætkamera, så vi håber på at kunne lægge et par flotte svømmebilleder op snart.

søndag den 15. november 2009

det norske sprog

Vi er nu ved at genindføre udtrykket "av min arm", da venstre overarm stadig er meget øm efter vaccinen. Tilgengæld er vi nu immune overfor influenza N1H1.

I den forbindelse vil jeg fortælle lidt om det norske sprog eller mangel på samme. Det er ingen hemmelighed at Toke er langt bedre til at forstå norsk end mig, og jeg kan misforstå hvad folk siger. Da vi var hos legen og få vaccine opdagede vi at vores gamle lege var rejst og en ny var kommet i stedet. Og da jeg er inde og få min vaccine forklarer sekretæren at vores gamle lege er rejst til Canada -tror jeg. Men da Toke er inde og bliver vaccineret er historien en anden, da har vores gamle lege i stedet for valgt at satse fuldtid på at være speciallege i allergi.

Vi må efter vaccinen vente i 2o minutter for at se om vi eventuelt får en allergisk reaktion. Mens vi venter dukker en lidt omtåget nordmand op, som opfanger at vi er danske og begynder at snakke til os. Jeg forstår meget lidt af hvad han siger. Lige inden vi går tror jeg han siger at en af hans danske venner er el-installatør, men ak nej. Han snakkede om danske elefant øl :)
Jeg vil lige tilføje at han snøvlede ret meget.

Irenes svømmebassin er lukningstruet og der er derfor en underskriftindsamling i gang, den foregår via e-mail og sms. Jeg vil derfor opfordre jer til at gå ind på nedenstående link og skrive under med jeres emailadresse. Det gør ikke spor i er fra DK, da I jo støtter os, som bor her i Trondheim.

torsdag den 12. november 2009

Influenza

Så er hver syvende nordmand ramt af svineinfluenzaen. Vi er stadigvæk sygdomsfrie og blev i går vaccineret. Irene er også blevet vaccineret i går, dog ikke mod svineinfluenza, men der i mod det sædvanlige, når man er fyldt tre måneder.

Vi har ikke fået nogle bivirkninger indtil videre andet end meget øm overarm, som gør det umuligt at sove på venstre side.

mandag den 2. november 2009

Billeder fra oktober.

Så har jeg fået lagt et par billeder af Irene på nettet.


Vi er lige kommet hjem fra en god omgang babysvømning. Steve har nu lavet et hold med fem babyer på omkring samme alder som Irene, og Toke kan stadig nå at være med inden han skal på arbejde. Det er alletiders at lege med Irene i vandet. Vi synger en masse sange, både norske og engelske mens vi plasker rundt. I dag fandt Irene ud af at hun kan sparke løs uden nogen modstand. Lige nu ligger hun bedøvet af søvn i sin seng, så jeg har tid til at skrive lidt her og spise frokosten i ro og mag.

I torsdags var vi nede i byen på det danske konsulat og hente Irenes pas, så vi kan få hende med ind i Danmark. Det er gyldigt i to år inden der skal nyt billede i. Vi har også fået købt en transporttaske til barnevognen, så vi kan få den med i flyveren som bagage. Så nu er alt ved at være klar til flyveturen hjem til jul.

Håber I allesammen har det godt og kan holde varmen.