Tropisk Cyklon 3 nu med strandet danskejet tanker.

I dag har jeg været nede på stranden, hvor den danskejede tanker er strandet.

Den strandede tanker er blevet den helt nye turistattraktion for Newcastle. Der var nok omkring et par hundrede mennesker nede at kigge på tankeren. Vandet har nu trukket sig lidt tilbage og dermed var tankeren kun 30 meter fra kysten. Det ser meget underligt ud. Stranden omkring tankeren er spærret af for publikum, ellers er jeg sikker på de fleste ville havde svømmet ud og klappet den.

Jeg tog selvfølgelig en masse billeder og jeg har lagt et lille udvalg i vores webalbum.

Jeg har også fået fat i et par tal om regnfaldet under den tropiske cyklon. Der faldt i kystområdet, hvor vi bor, 300 mm vand på et døgn. På et gennemsnitligt dansk forårs-halvår (årets første 6 måneder) falder der 300 mm. Der falder lige så meget regn i de fire meste regnfyldte måneder(august, september, oktober og november) i Danmark.

Tropisk cyklon 2

Jeg sidder netop nu i Frankfurt lufthavn på min vej til Barcelona (hvor jeg skal til en matematikkonference). Der er over 6 timer til mit fly går, men heldigvis er jeg kommet på internettet så jeg kan snakke med Louise over skype og læse det sidste nye om oversvømmelserne i Newcastle.

Der er nogle ret alvorlige oversvømmelser cyklonene har forsaget. Flere floder er gået over deres bredder, og veje er styrtet sammen. Foreløbig har 9 mennesker mistet livet som følger af cyklonen, over 1000 mennesker er blevet evakueret, og på et tidspunkt var mere end 70000 hjem uden strøm.

Man kan læse mere om cyklonen og oversvømmelserne her. Desuden har Louise samlet en masse billeder hun har fundet af oversvømmelserne. Dem kan man se her.

Tropisk Cyklon

Uvejret sidst vi skrev om sidst viste sig at være en tropisk cyklon.

Vi kom jo hjem fra uni og troede det værst var overstået, men det viste sig at vi var i øjet af stormen. Uvidende om at vi var i øjet af stormen tog vi bilen ud for at handle ind!! Køreturen er kun 30 sekunder, men allerede inden vi havde parkeret regnede og blæste det vildt igen. Da vi skulle hjem fra supermarkedet var vandet på vejene blevet foruroligende dybt. Og da vi ville køre ned af vores vej, var vandet så dybt at vi ikke turde køre igennem 'vandpytten'. Vi vendte om og prøvede at komme til vores lejlighed fra den anden side af vejen, men lige meget hvilken vej vi kørte ned af var vandet for dybt. Vi endte med at parkere vores dyr (bil) på en forhøjet vej og gå resten af vejen hjem. Alle veje var nu helt oversvømmet og vi gik forbi en enkelt vej, hvor vi fik at vide vandet gik helt op til brystet. Rundt omkring stod hjælpere i vaders for at guide folk rundt. Vi var heldige og skulle kun af veje, hvor vandet ikke nåede længere op end på låret. Et kort øjeblik tænkte jeg på eventuelle slanger og krokodiller, men det var kun meget kort. Ud fra vores lejlighedsblok var vandet kun nået til kantstenen, da vi kom hjem.

Vi fik skiftet tøj og hældt vandet ud af skoene. Uden for blev regnen kun værre og værre og vandet blev ved med at stige. En hvid bil parkeret uden for på vejen begyndte næsten at flyde rundt. Vi begyndte at blive glade for at vores dyr var parkeret på en højere vej og at vi selv bor på første sal. Ingen af underboerne var hjemme, og vi frygtede for deres lejligheder, da vandet nåede lang op ad muren. VI begyndet at tænke på hvordan man egentlig får fat i sandsække.
Det er ikke til at sige hvor langt op vandet faktisk nåede, men bilerne -selv de store 4-hjuls- holdt op med at prøve at komme forbi vandet på vores vej. Inden vi gik i seng var vandet faldet en smule.

Uvejret fortsatte hele natten og kl to gik strømmen. Næste morgen var det stilned af og Toke var ude at jogge en tur, se på skaderne og hente bilen. Ved frokost tid skulle Toke så med taxi til lufthavnen for at komme til Barcelona. Toke var ikke glad for at tage afsted og ville hellere havde blevet hos mig uden strøm.

Senere på dagen var jeg en tur ude og kigge på kaos. Bilerne stod hulter til bulter på veje og i haver. Kæmpe træer og rækværk var væltede. Dørmåtter, skraldespande, skilte og grene lå de mest underlige steder. Få tage var revet af.

Nu er strømmen så endelig kommet tilbage, halvandet døgn og en halv time tog det. Heldigvis havde jeg stadig varmt vand og gas, så lidt sjov kan man da ha. Bl.a. kan man jo bage, stege og koge noget af alt det mad man har i køleksab og fryser.

Matematik evakueret

Universitetet er blevet lukket ned og matematik bygningen evakueret.

Efter mere end en måned uden regn, har det nu regnet snart to døgn i træk. Det har hele natten stormet og tordnet og i morges var det stadig helt crazy. Vinden kom fra havet, så i morges, da vi var på vej på uni, tog vi en tur ned til stranden for at se på havet. Vejen langs vandet var føjet til med sand og flere steder var vejen spærret, da vinden var for stærk. Bølgerne var enorme, havet var helt brunt af sand og havde opslugt hele stranden.

Til formiddags the på uni, blev vi opdateret på vejret. En bil var blevet skyllet af en bro, og det var ikke lykkes at finde bilen og det formodede par, som sad i bilen. Et tankskib var ved at støde på grund lige ud for Newcatle strand, den var mindre end 200 meter fra strandkanten.

Ved frokosttid var hele tre tankere ved at støde på grund. Nu er en tanker stødt på grund, kun 100 meter fra kysten og de er bange for det vil knække midt over. De to andre tankere prøver på fuld kraft at komme væk fra kysten, men har ikke haft held. Bølgerne er helt op til 17 meter høje!!!! Jeg har aldrig set så store bølger og så meget regn i hele mit liv. Her kan man læse mere.

Det første der lukkede ned på uni var kantinen-hvis de overhovedet åbnede- så vi var uden frokost. Mens vi sad i frokoststuen uden mad og spillede kort, fik vi at vide at rygterne ville, at campus skulle lukkes for i dag. Efter frokost, tilbage på kontorene gik der ikke lang tid inden vi alle fik en mail om at campus var lukket. Venta vores gode kollega bor to veje fra os så vi tilbød hende et lift i bilen. En del veje var spærret, da de var oversvømmet. Men vi er nu hjemme i varmen. Da vi var kommet hjem kunne vi så læse i de lokale nyhedskanaler at matematikbygningen var blevet evakueret kun få minutter efter vi havde forladt den.

Wollongong

Som I måske ved, skal vi snart flytte fra Newcastle og en smule sydpå til Wollongong. Forhåbentlig sker det i august hvor lejekontrakten på vores lejlighed her i Newcastle løber ud, men det hele er lidt kompliceret, så nu må vi se. Det forholder sig nemlig sådan at jeg er ansat for nogle penge mine to chefer har fået at det australsk forskningsråd. De to er flyttet til Wollongong for et par måneder siden, men pengene fra det australske forskningsråd er endnu ikke flyttet med dem, og før det sker, kan universitet i Wollongong ikke tilbyde mig en stilling (eller det kan de nok, men de vil i hvert fald ikke). Der er så den ekstra krølle på halen at jeg også skal have et nyt visum. Mit visum er nemlig bundet til den stilling jeg har nu (jeg må kun være i Australien så længe jeg arbejder), så jeg skal igennem hele visummøllen igen når jeg skal skifte job.

I sidste uge var vi nede så nede og besøge en af mine chefer i Wollongong (den anden er i Spanien for tiden, så vi boede i hans lejlighed) og se lidt på byen. Wollongong ligger cirka 80 km syd for Sydney (mens Newcastle ligger cirka 150 km nord for Sydney), og køreturen fra Newcastle til Sydney tager omkring 3 timer. Wollongong minder meget om Newcastle (men er dog en smule mindre). Det vil sige en masse kedelige parcelhuse. Wollongong er klemt inden mellem en bjergkæde på den ene side og Stillehavet på den anden siden, og er derfor temmelig langstrakt. Igennem byen løber et par motorveje som gør det nemt at komme rundt i byen.

En god ting ved Wollongong er at centrum af byen er lidt større og mere spændende end Newcastles centrum, men der er dog langt til hvad vi kender fra danske byer af samme størrelse. En anden god ting ved Wollongong er at der er træer der smider deres blade her i efteråret (i Newcastle er der ingen træer der smider bladene bare fordi det er efterår). Da det desuden blæste en del da vi var i Wollongong, føltes det faktisk som det efterår det var. Nice! En tredje fordel ved Wollongong er at det som skrevet ligger tæt på Sydney (man kan komme til centrum af Sydney på under en time), så vi ser frem til at tage oftere til Sydney når vi er flyttet til Wollongong.

Så er der blevet købt en auto.

Så er der blevet købt en auto. En stor en af slagsen! Vi har jo ikke så meget forstand på biler, så det bliver lidt spændende. Sidste mandags fandt jeg en rigtig god bil på nettet. For mig er det vigtig med alt ekstra udstyret, altså er en god bil en med meget ekstra. Tirsdag skyndte vi os så til Sydney for at kigge på den, og den så fin ud. Fredag ringede vi så for at høre om den var kommet i gennem tjek hos mekaniker og søndag var vi så nede at hente den.

Bilen er en Toyota Tarago fra 91, man kan sidde hele 6 peroner i den og der er stadig god plads til bagagen. Sædderne på de to første rækker er kæmpe store og med armlæn. Sæderne kan minde lidt om den på første klasse i fly, hvor man kan ligge ned og sove. Så har den også indbygget ismaskine og køleskab, crazy. Men meget praktisk.
Det er selvfølgelig en firhjulstrækker, da vejene ikke er af bedste kvalitet her i Newcastle området. Den kan også noget smart benzin-spare-halløj når man køre op motervej. Derudover har den yderligere to pinde ud fra rattet, som vi endnu ikke har fundet ud af hvad gør. Den ene står der 'TILT' på, så jeg er lidt utryg ved at prøve den af.

Bilens sæder har forskellige navne. Der er selvfølgelig styrmand-sædet, så er der navigator-sædet, hvor vi så tilføjer titlerne: slash dj slash uddeling af kolde drinks slash varmemester. Den midterste række sæder har navnet kaptajn og den bagerste række: matros.

Vi skal selvfølgelig nok -på et tidspunkt- få lagt nogle billeder af dyret på nettet.

Og så vil jeg da lige benytte lejligheden til endnu engang at bitche over de sindsyge australske bilister. Denne gang skal det handle om fartgrænser. Vi har efterhånden været en del gange i Sydney i bil. På motorvejen til Sydney er der et stykke med vejarbejde og fartgrænsen er derfor sænket til 80 km i timen. Det er der dog næsten ingen australske bilister der vælger at overholde, selv ikke engang lastbilerne, så vi bliver overhalet af skrat og kravl.
Så er der noget der hedder skole-zoner. Her skal man på visse tidspunkter af døgnet sænke farten til 40 i stedet for 50 km i timen. Men ikke engang skolebusserne overholder den fartgrænse!