torsdag den 27. september 2007

Livstegn.

Vi er hverken blevet bortført af aliens, spiste af en haj, krokodille, slange eller edderkop, eller 'eloped' til Las Vegas. Vi har bare lidt travlt og ikke så meget adgang til internettet.

Sidste weekend fik vi sagt farvel til Tokes fodboldhold ved den årlige 'presentation night', hvor der bl.a. blev kåret årets spiller, årest mål, årets tallent osv. Det var en rigtig hyggelig aften og vi fik smagt en ægte omgang australsk buffet. Toke var også en gang oppe på talerstolen for at takke klubben for godt sammenhold og den rigtige indstilling til sporten.

Bente (Tokes mor) er på besøg og vi befinder os nu i Melbourne. Toke er til en årlig konference, mens Bente og jeg får set lidt på byen. I morgen kl 15 slutter konference, og så regner vi med at bruge fem dage på at køre de 800 km til Wollongong og forhåbentlig få set en masse på vejen.

Der er lagt flere billeder ud på vores fotoalbum: fotos fra the grand final og en tur i Sydney Zoo.

søndag den 2. september 2007

Garage Sale

Vi har i denne weekend holdt garage salg. Lørdag fra 8 - 12 og nu søndag fra 8- 16.

Et garagesalg er en ægte australsk begivenhed. Det har derfor også været lidt spændende. Til salg har vi vaskemaskine, mikrobølgeovn, el-kedel, varmeapparater, blæser, tørrestativ, dobbeltseng, gæstesenge, kommoder, spisebord m stole, lænestole, sofabord, sengebord, tallerkner + bestik, glas, osv.
Vi har indtil vidre fået solgt vores vaskemaskine, under et halvt års gammel kommode, luftmadresse, vasketøjskurv. Heldigvis kom vores kollega Venta og hendes mand forbi og købte tre planter, 4 vinglas, to klapstole, vores telefon og en bordlampe.

Vi står bl.a. tilbage med vores kæmpe store seng, som vi ikke kan få ind i vores bil og derfor ikke rigtig kan komme af med den. Vi har derfor to muligheder: Vi kan stille sengen ud på fortovet og håbe på den forsvinder. Dette er der mange australier der benytter sig af. Eller vi kan ringe til en velgørenheds organisation som gratis kommer og henter ting.

Der er stadig to timer tilbage af garagesalget, så vi opgir derfor ikke håbet om at sælge vores seng.

Fodbold

Louise har jo tidligere skrevet meget medlevende om mit fodboldhold Lambton Jaffers, så nu synes jeg at jeg også vil give mit besyv med.

Den regulære sæson sluttede for 2 uger siden. Vi endte på en sikker 2. plads med 15 point ned til nr. 3 og 7 point op til nr. 1. De 4 bedst placerede hold gik vidre til et slutspil som består af semifinaler og finale. Hver af de to semifinaler spilles over to kampe med en hjemmekamp og en udekamp, ligesom i europacuppen. Da vi sluttede som nr. 2, skulle vi møde nr. 3, Thornton. Vi spillede den første semifinalekamp i sidste uge i Thornton, og efter en meget spændende kamp vandt vi 3-2 efter at have været bagud 1-2 til 5 minutter før tid.

I går spillede vi så den anden semifinalekamp hjemme på "the Chocolate Box" (vi hedder jo "the Jaffers", og da en jaffa er en kiks med chokoladeovertræk og appelsinsyltetøj i midten, kaldes vores hjemmebanen for "the Chocolate Box"). Vi kom hurtig foran 1-0, og selvom Thornton fik udlignet kort før pausen, havde vi god kontrol med kampen, og endte også med at vinde 2-1.

Vi er således i finalen som spilles som en enkelt kamp på næste søndag. Det skulle efter sigende være en stor fest med flere hundrede tilskuere (det var vel omkring 200 til vores først semifinalekamp, og omkring 100 til den anden), så det glæder vi os rigtig meget til. I finalen skal vi møde West Wallsend som suverænt vandt den regulære turnering, og som vi tabte henholdsvis 2-6 og 2-3 til, så vi er helt klart underdogs, men det kan måske vise sig at være en fordel da vi så kan spille helt frit, nu hvor vi har nået vores mål for sæsonen.