tirsdag den 23. oktober 2007

Vi skal bo i Trondheim.

Så har vi endeligt besluttet os får en plan og som overkriften afslører skal vi flytte til Trondheim. Toke har accepteret tilbudet om en fast stilling. Vi har dog valgt at bruge et halvt år i DK først, hvor Toke vil arbejde i Odense og jeg vil studere vidre i København, mens vi bor hjemme hos min mor i Haslev. Planen indeholder dog ingen oplysninger om hvilket universitet jeg skal færdiggøre min kandidat under, men det arbejdes der på.

For ca en halv time siden solgte vi vores dejlige bil vidre til en familie med 4 børn. Som vi opdagede hernede er det ikke helt let at få solgt en bil, i hvert fald ikke hvis man gerne vil have lidt penge for den. Tilgengæld gør det mindre at man har mistet en del penge når de kommer en familie med fire børn til gavn i stedet for en grådig brugtvognshandler fra Sydney -lang historie, og kun lidt sjov.

Ellers er det vores sidste uger hernede, vi har 4 dage tilbage. I aften skal vi hjem til Aiden, Cath og Mikey. Mikey er Cath og Aidans søn og vi har købte en kasse dubloklodser til ham i afskedsgave. I morgen er det så middag med resten af kollegerne, restauranten er endnu ikke booket, men folk har allerede købt rødvinen. Torsdag skal der vaskes tøj, pakkes og tidligt i seng. Fredag bliver vi hentet kl 5:30 og kørt til Sydney lufthavnen, hvor vores fly afgår kl 10:00. Kl 10:00 fredag lander vi så i Victoria, Canada.

I Canada skulle der være bedre mulighed (end nu) for at komme i telefonisk kontakt med os via Skype, da der er internet på alle hotellerne :)

onsdag den 17. oktober 2007

Et hav af nye billeder.

Hello hello.

Så har vi lagt et hav af nye billeder på vores webalbum. Bare klik på et af de mange billeder i den højre menu, så skulle I gerne komme til vores webalbum. Billederne er fra The Jaffas Pressentation Night, da Tokes mor (Bente) var her og selvfølgelig fra Frederik og Mary Love Tour.

I weekenden var vi en tur i Sydney for at tage på Frederik og Mary Love Tour. Det var god spas. Vi startede kl 10 om morgenen på Central Station. Der efter tog vi på Slip Inn, den bar hvor Frederik og Mary mødtes. Gillian, Trents kone, havde researched en masse og kunne fortælle alle rygterne om deres første møde. Vi så også stedet hvor Mary arbejde, boede, restauranten hvor hun planlagde sin polterabend i og måtte sejle derfra for at undgå paparazzien. Vi gik også tur i og spiste frokost på The Rocks, et af Sydneys gamle kvartere med masser af originale bygninger. Fik udpejet lejligheden som Russell Crowe har købt i Sydney. Derefter en gå tur til The Ritz, hvor vi så på restauranten hvor kokken til Frederik og Marys bryllup arbejder til dagligt. I øjeblikket er den nye dille skum, grøntsagerne bliver blendet og derefter lavet til skum. Så gik turen tilbage til Slip Inn, men den var stadig lukket så vi brugte et par timer på en bar lige ved siden af inden vi endeligt kl 16, kunne bestille en Crown Prince Cocktail i Slip Inn. Et væld af lækker mad blev fortæret på en japansk restaurannt.

tirsdag den 9. oktober 2007

Vi fik kørt Bente afsted til Sydney lufthavn i fredags og regner med hun er kommet godt tilbage til DK nu. Det betyder bl.a. at hverdagen er vendt tilbage og der skal arbejdes hårdt, mens tid er. Toke har nu fået et kontor, der mangler bare en nøgle til døren(den er i øjeblikket låst). Der er dog nogen der arbejder på sagen og måske får han virkeligt et kontor for sig selv inden vi tager vidre til Canada. 

I den kommende weekend skal vi en tur til Sydney, hvor vi skal mødes med Trent og Guillian. Trent arbejdede i Newcastle august 2006 og Guillian er hans kone. De vil gerne give os en HKH Mary tur. Vi skal bl.a. drikke en øl på den pub, hvor Frederik og Mary mødte hinanden. Ellers ved vi ikke så meget om turen, men den bliver med garanti sjov. Det bliver også vores sidste tur i Australien, som turister. Lidt trist, men det måtte jo ske før eller siden, da vi jo ikke vil bo hernede for evigt.

Toke og jeg har taget den crazy beslutning selv at lave bryllupskage, man kan nemlig lave meget kage for 6000 kr. Så hvis der er nogen der ligger inde med en himmelsk opskrift på luftig kagebund eller gudeskøn bærfromage, må man da godt sende dem på mail til os. Det er dog en betingelse at både bunde og fromage kan fryses.