søndag den 18. marts 2007

Film

Så er det mandag igen. Jeg har lige brugt 40 minutter på at okse op og ned af bakker for at komme på uni og opdage vi har prøve i 'Fraktaler'. Kein problem, jeg sætter mig ned og læser spørgsmålene igennem, finder ud af at de er alt for lette og går igen. Det er nemlig mig selv der skal rette min prøve igennem. Overraskende let dag :)

Senere i dag skal jeg prøve at få fat i mit 'staf'-nummer, så jeg kan få en uni-mail, så mine studerende kan sende mig mails og jeg kan få nogle penge udleveret. Jeg har før haft ringet til det ansvarlige kontor, men de blev ved med at sige, at de endnu ikke havde modtaget mine personoplysninger. Så tog Rae (hun arbejder som en administrator) affære. Det viser sig, at de har lavet tre stavefejl i mit navn og derfor ikke har kunne finde mig i systemet, når jeg bad om oplysninger. De skulle så rette stavefejlene i fredags og ringe tilbage når de var færdige, men de ringede aldrig og jeg var her endda helt til kl 17. Jeg har nok bedre held i dag.

Ingen kommentarer: