fredag den 11. maj 2007

Politi.

En gang i sidste uge, om aftenen, kunne vi inde i vores stue høre, at en person med meget larmende skridt kom op ad trappen. Da personen var kommet op på vores etage (1. sal) bankede personen meget hårdt på døren skråt over for vores.

Lidt efter blev døren åbnet og personen der var lige var kommert op ad trapperne sagde: "Det' politiet." Hvorefter personen spurgte konstaterende: "Arbejder du på ..... Vi efterforsker ..... død....." Så fik personen lov at komme indenfor i lejligheden. Desværre var det jo lejligheden skråt overfor vores, så vi kunne ikke høre mere af samtalen. Vi opdagede heller ikke da politiet tog afsted igen. Så desværre blev det ingen spændende historie ud af ddet.

I dag har vi fået brev med posten fra biludlejningsfirmaet i New Zealand. De har nemlig fået tilsendt en bøde. Vi har åbenbart kørt for stærkt. Vi har ellers været meget opmærksomme på fartsgrænser. Der er desuden også et hav af vejskilte, som sikkert er der for at hjælpe en, men nogen gange er det for meget og man kan ikke nå at læse dem allesammen. Så måske har vi overset et skilt i junglen. Speedometret sad også sådan, så det kun var føreren af bilen der kunne se det, og hvor smart er det?

Ingen kommentarer: