søndag den 8. juni 2008

EM

Så er EM i fuld gang og vi følger selvfølgelig med fra sofaen. Jeg har endda købt det officielle UEFA Euro 2008 magasin, hvor man kan læse om hold, spillere, dommere, værtslande, stadions osv.
Mit favorit hold er Tyskland og min yndlings spiller er Klose.

I denne weekend har Malte været på besøg og læst til eksamen. Det var rigtig hyggeligt, og alle har brug for en gang imellem at få repeteret hvordan man laver spejdersnus. Der ud over vil jeg anbefale at man prøver at putte sin håndsæbe i mikrobølgeovnen. Det er helt sikkert, jeg lover at både sæbe og ovn kan bruges igen bagefter. Håndsæben skal være af fast form og ikke den flydende på plastikbøtte.

Sommerferien er vi ikke begyndt at tænke på endnu, ikke fordi vi ikke har lyst, men fordi vi ikke har haft tid endnu. Vi har et lidt stramt program, både i løbet af ugen, men også i weekenderne. Det er jo selvfølgelig noget vi selv har valgt for vi vil jo gerne se så mange venner og familie så muligt.

Snart får vi besøg fra Australien. Det er en af dem som Toke forskede med i Australien og vi glæder os meget til at gense ham og hele hans familie. Så skal vi rigtig vise dem Danmark -eller i hvert fald København og Odense. Aidans familie inkluderer to børn, en på ca. tre og en på næsten et, så hvis der er nogen der har noget legetøj de må låne i tre uger vil de blive meget glade.

Ingen kommentarer: