onsdag den 29. juli 2009

Ingen baby endnu.

Vil starte med at sige tak for nogle dejlige uger i Danmark. Desværre nåede vi ikke at se alle, selvom vi havde program på så godt som hver eneste dag. Vi var der fra slutningen af maj til slutningen af juni. Planlagt således at når sommeren i Danmark begyndte at blive varm, så ville vi være tilbage i Trondheim og hvis sommeren kom tidlig var vi i sommerhus ved vandet og afkøling var derfor ikke noget problem, men...

Turen tilbage til Trondheim foregik først med færge fra København til Oslo og derefter med tog fra Oslo til Trondheim. Da vi gik fra borde fik vi lidt af et chok, det var nemlig 30 grader, vindstille og bagende sol i Oslo. Heldigvis er museer altid afkølede, så vi tilbragte en halv dag på søfartsmuseet i Oslo inden vi hoppede på toget til Trondheim. Desværre var der ingen aircondition i toget og vinduerne kunne ikke åbnes. Jeg er sikker på at der var varmt som i en stegeovn. Heldigvis var der en folk søde damer, der reddede Tokes liv ved at overdynge mig med et hav af vådservietter til hjælp til at køle mig ned. Der var heldigvis også en madvogn ombord der solgte kolde drikkevare og is, så vi overlevede turen.

Få dage efter vi var tilbage i Trondheim skulle vi på rundvisning på fødeafdelingen på Trondheim universitetshospital. Der blev jeg glædeligt overrasket. Hvert værelse er bl.a. udstyret med et stort badeværelse, med kæmpe badekar, så der håber jeg på at kunne tage et par baner inden fødslen går i gang for alvor. Der er også en ribbe, som vi kender dem fra gymnastiksalen, der håber de man vil kravle rundt for at fremskynde fødslen. Jeg tænker det mere som et sted, hvor faren kan krybe op i sikkerhed. Desuden var der et væld af puder, for de vil helst undgå at man ligger på ryggen og føder. Der var også fint musikanlæg, så nu har jeg brændt et par cd'er med musik der får mig til at slappe af og føle mig tryg. Havde det været et hotelværelse var det nået op over de 3 stjerner.

Ellers tager vi det stille og roligt heroppe. Toke tager på arbejde hver dag, nu hvor Tour de France er slut, mens jeg tuller rundt hjemme eller nede i byen. Toke har endda lavet et eksamenssæt på norsk både bokmål og nynorsk -uden fejl. Jeg er meget imponeret, da jeg har meget svært ved at forstå nynorsk. Jeg synes det minder allermest om pattebarnssprog -mangel på konsonanter. Vi har været en enkelt tur nede ved elven og grille, i Ikea og i biografen et hav af gange.

Forrige gang vi var i biografen gik brandalarmen i gang lige inden filmen startede. Så alle måtte udenfor og stå i den silende regn. Heldigvis havde vi paraplyer med, men for en gravid der lige har gået i tre timer og så får at vide at hun skal stå op, er det absolut ingen joke. Det gik heldigvis bedre end frygtet takket være behagelige og vandtætte Ecco sko. Efter vi havde stået i regnen en halvtimes tid kom der to brandmænd luntene... Havde der faktisk været en brand havde der nok ikke været så meget tilbage af biografen efter en halv time. Vi har derfor fået løst mysteriet om hvorfor der mindst en gang om året brænder en bygning helt ned til grunden her i Trondheim. En del af disse bygninger er fredede og uerstattelige og meget kultur går tabt. Efter en time i regnen blev vi lukket ind igen og fik lov at se vores film. Senere viste det sig at på netop den dag havde det regnet mere end nogensinde og lige netop den ene time (plus minus fem minutter) hvor vi stod og ventede udenfor regnede det allermest.

Vi skal selvfølgelig nok give besked, bl.a. her på bloggen, når Irene er kommet til verden. Vi ville selvfølgelig gerne havde ringet rundt til alle, men vi nøjes med vores forældre. Vil man gerne havde besked få timer efter fødslen, skal man derfor alliere sig med en af vores forældre.
Vil man gerne ringe til os kan det gøres via skype, vi har brugernavnene tokemc og louiselicht. Det er gratis at ringe til os, hvis man selv har en skypekonto og en skypekonto koster ikke noget, man skal dog havde en mikrofon i sin computer for at kunne snakke med os. Har din computer et webcam har det også en mikrofon. Vi har også to danske fastnetnumre via skype, så I kan ringe til os billigt. Dette kræver dog at vi har en af vores computere tændte, hvilket vi har når vi er hjemme. Man kan også ringe til vores mobiltelefoner, men numrene er norske, så det koster selvfølgelig lidt. Se numrene til højre.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

I want not approve on it. I regard as polite post. Specially the title attracted me to study the whole story.

Anonym sagde ...

Genial dispatch and this fill someone in on helped me alot in my college assignement. Thanks you seeking your information.

Anonym sagde ...

Well I to but I think the post should acquire more info then it has.