torsdag den 14. april 2011

Vores planer for 2011

Ingen af os har fået skrevet på bloggen i laaaange tider. Dette skyldes at jeg skriver på mit speciale, og det tager meget af alles tid.

Jeg skal aflevere den 1. maj, og derefter håber jeg på at at lægge billeder ud på nettet for den forgangne tid, efter at jeg har fået sovet lidt. Irene vokser hurtigt og der sker meget, så I har noget at se frem til.

Jeg skal forsvare mit speciale mandag den 6. juni, og alle er meget velkomne til at komme og høre. Jeg kan love, at selv dem uden matematiske evner vil forstå store dele af min fremlæggelse, da emnet også er egnet til videreformidling til ikke-matematikere. Om der bliver en reception bagefter er endnu ikke fastlagt. Det er sådan at mit speciale ikke bliver den sidste handling på min uddannelse, og jeg derfor IKKE er færdig med min uddannelse den 6. juni. Jeg skal derimod bruge juli og august på at skrive endnu et projekt, dog kun på 10 sider.

Uge 24 er vi i Barcelona, hvor Toke skal arbejde, og Irene og jeg skal se lidt på byen og hygge os.
Uge 25 er Irene og jeg I sommerhus, mens Toke arbejder videre i Barcelona. I uge 26 tilslutter Toke sig til Irene og jeg i sommerhuset.

Efterårssemesteret har Toke undervisningsfrit. Vi vil derfor bruge semesteret på at rejse. Vi har for juli, august og september lejet et rækkehus på Amager, nær DR-byen og Amagerfælled. Derfra håber jeg endeligt at kunne færdiggøre min uddannelse, mens Toke kan arbejde sammen med nogle af dem på Kbh.s universitet. Vi håber Irene får en børnehaveplads i nærheden, ellers skal I nok høre fra os angående børnepasning i dagtimerne :) Oktober, november og december regner vi med at tage til Wollongong i Australia. Der skal jeg (fuld fortjent) "slappe af" sammen med Irene, mens jeg skriver et fint c.v. og kigger på jobopslag i Trondheim. Toke skal arbejde sammen med nogle af dem fra Wollongong universitet, som vi mødte sidst vi boede i Australia. Vi regner med at være tilbage i DK til jul, og tilbage i Trondheim kort efter nytår.

Ingen kommentarer: