søndag den 26. august 2012

Bærpluk + billeder

Vi var i går ude at plukke bær i de norske bjerge mens solen varmede. Det var lige noget for Irene, som spiste og spiste og spiste bær. Vi plukkede blåbær, hindbær og ribs. Langt de fleste bær vi plukkede landede i maverne, men vi fik da en hel bøtte med hjem. Resten af dagen var Irene helt udkørt efter den lange gå tur :)

Jeg underviser 50% og studerer 50%, så jeg har travlt. Toke skal i dette semester undervise dobbelt af det normale, så han har også travlt. Alt i alt mangler vi ikke noget at lave. Alligevel har vi fået tid til at købe to nye sofaer, som vi får leveret i midten af september. Vi er meget spændte, da det er vores første sofa vi har købt sammen. Og så er de grønne. Vi håber de vil passe ind i lejligheden.

Jeg har redigeret billederne fra juli på vores ene kamera:



Vi har jo hørt rygter om det gode vejr i DK. Desværre har vi ikke helt haft samme held her i Trondheim. Jeg har sagt flere gange til Toke at dette må være den koldeste sommer nogensinde i Trondheim. Faktisk har det været så koldt at Trondheim regionen allerede har fået den første sne, men det er nu kun den koldeste sommer i lidt over 50 år. Så vi har været ekstra heldige, da vi skulle afholde Irenes fødselsdag for nogle af børnene fra børnehaven og vejret var så godt, at vi kunne sidde i haven. Vi afholdt så godt vi kunne norsk børnefødselsdag. Hvilket betyder at man servere pølser med brød og lomper (kartoffelpandekager), efterfulgt at kage. Meget enkelt og hurtigt :) Der blev også afholdt skattejagt, hvor børnene skulle følge en tråd rundt i haven med to mellem poster undervejs inden de nåede til skatten på tredje post. Alle børnene morede sig godt og Irene var parat til at afholde børnefødselsdag igen dagen efter.

1 kommentar:

Erik Meier Carlsen sagde ...

Kære Toke, Louise og irene, sad hernede i det stadig sommervarme København og blev helt nervøs, da jeg jeg kom til at tænke på, at I ikke som vanligt havde svaret på min sidste hilsen, men så fandt jeg heldigvis historien om blåbær-turen, det lyder godt, tror på at alt står vel til opg ønsker jer det bedste