søndag den 22. april 2007

Hjemme igen.

Så er vi tilbage igen, efter en 15 dages dejlig, men også travl tur rundt på New Zealand.

Vi har oplevet rigtig meget og har for det meste af turen haft rigtig godt vejr. Vi har vandret på vulkaner og set mange underlige geotermiske fænomener. Nydt den smukke natur og set masser af albatrosser, pingviner, delfiner, sæler, søløver og hvaler. Shoppet lidt, spist god mad og set et enkelt museum. Lært om Maorierne og deres traditioner og skikke.

Vi har taget rigtig MANGE billeder. Det svarer til, at vi har taget et billede hvert kvarter døgnet rundt i 15 dage, derudover op til to timers video om dagen. Så når vi engang kommer hjem til jul, skal i afsætte en hel uge til at se alle vores billeder og film.

Der vil selvfølgelig komme et lille bitte udsnit af dem på nettet, måske endda et helt powerpoint-show, hvor vi tegner og fortæller. Men inden powerpoint-showet kan laves skal vi have en ekstern harddisk, da to timers film på vores kamera fylder 5 GB.

P.s. Vi har læst om den ny prinsesse og jeg er lidt spændt på hvor meget de gør ud af det her i Australien.

Ingen kommentarer: