De sidste to weekender.

Efter at have været to dejlige uger i New Zealand, har vi nu to weekender i træk været på små ture rundt i NSW (New South Wales). Vi har købt en guidebog til NSW. Desværre har vi på fornemmelsen, at den er skrevet for en del år siden, da den absolut ikke skriver om noget spændende. Og det den omtaler som det bedste, er dødens pølse.

Forrige weekend: Fredag tog vi en tur i biografen. Vi troede vi skulle se en bestemt film, men ca. 20 sekunder inde i filmen gik det op for os at det ikke var den film vi troede det var. I stedet for vores amerikanske komedie blev der vist en fransk film fra filmfestivalen i Cannes. Den franske film ("the Singer" hedder den i den engelske oversættelse og er med Gerard Depardieu) viste sig heldigvis at være rigtig god. Faktisk er det ikke første gang vi er endt med at se en anden film end hvad vi troede vi havde købt billetter til. Første gang vi gik i biografen hernede, havde vi på nettet fundet en film vi gerne ville se, men da vi kom til biografen, viste det sig, at vi var i den forkerte biograf, så vi valgte at se en anden film end planlagt.

Lørdag kørte vi tidligt til fodbold for at se andetholdet spille deres kamp. Tokes hold vandt selvfølgelig deres kamp, selvom det de først 20 minutter så ud som om de alle havde stået op på den forkerte side af sengen den dag. Bagefter tog det meste af fodboldholdet på den lokale pub, og vi blev og spiste mad og snakkede med en masse. Det var rigtig hyggeligt.

Søndag var vi på tur. Målet var at gå i en tur i Barrington Tops National Park i et område med eukalyptusskov. På turen til parken stoppede vi i en mindre by for at finde et sted at spise frokost. Vi spiste på et hotel med bistro. Toke bestilte salat, mens jeg bestilte roastbeef. Det var den værste omgang roastbeef jeg nogen sinde har spist, men stedet var meget stemningsfuldt.
I nationalparken stoppede vi først ved en stor dæmning, som er der for at holde på vandet. Det inddæmmet vand er faktisk det der bliver til drikkevand i Newcastle. Lige pludselig forstår man godt hvorfor de tilsætter så meget klor og andre gode sager til vandet.

Vandreturen rundt i eukalyptusskoven var meget spændende og flot. Nogle af træerne var op til 50 meter lange. På vejen hjem spiste vi på en fancy pub som serverede kød. Det eneste dårlige ved at spiste bøffer på restauranter her er at de ikke pudser kødet, så man sidder og tygger i sener og andet lækkert.

Sidste weekend: Toke skulle ikke spille fodbold lørdag, så vi havde hele weekenden til at køre rundt i NSW. Lørdag var vi inviteret til fødselsdag hos en af Tokes kolleger hvis søn fyldte to, og som bor en time fra Newcastle. Vi havde købt en xylofon efter vejledning. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Vi sad allesammen udenfor på verandaen, mens der blev grillet, så nu har vi langt om længe prøvet en australsk barbeque.

Efter fødselsdagen kørte vi til en lille by ved navn "The Entrance" og spiste aftensmad og indlogerede os på et hotel. Grunden til at byen hedder "The Entrance" er at den ligger ved en ikke-menneskeskabt kanal som forbinder en stor indlandssø med havet. Kanalen er kun cirka 10 meter bred og dette er "The Entrance" som byen er opkaldt efter. Vandet i indlandssøen (som hedder "Tuggerah Lake" og som vel egentlig er en lagune) er saltvand, og vandstanden varierer med tidevandet, men er generelt ikke så dyb. Det resulterer i et miljø som minder om vadehavet, men som ligger midt i en by. Søen er hjemsted for mange fugle, deriblandt en stor koloni af pelikaner (I ved, sådan en som optræder i Rasmus Klump). Efter at vi søndag morgen havde spist morgenmad og gået en dejlig tur ved indlandssøen, kanalen og havkysten tog vi vidre for at se på nogle helleristninger lavet af Aboriginals og derefter til "Australian Reptile Park", men det må I høre om en anden gang.