mandag den 4. juni 2007

Så er der blevet købt en auto.

Så er der blevet købt en auto. En stor en af slagsen! Vi har jo ikke så meget forstand på biler, så det bliver lidt spændende. Sidste mandags fandt jeg en rigtig god bil på nettet. For mig er det vigtig med alt ekstra udstyret, altså er en god bil en med meget ekstra. Tirsdag skyndte vi os så til Sydney for at kigge på den, og den så fin ud. Fredag ringede vi så for at høre om den var kommet i gennem tjek hos mekaniker og søndag var vi så nede at hente den.

Bilen er en Toyota Tarago fra 91, man kan sidde hele 6 peroner i den og der er stadig god plads til bagagen. Sædderne på de to første rækker er kæmpe store og med armlæn. Sæderne kan minde lidt om den på første klasse i fly, hvor man kan ligge ned og sove. Så har den også indbygget ismaskine og køleskab, crazy. Men meget praktisk.
Det er selvfølgelig en firhjulstrækker, da vejene ikke er af bedste kvalitet her i Newcastle området. Den kan også noget smart benzin-spare-halløj når man køre op motervej. Derudover har den yderligere to pinde ud fra rattet, som vi endnu ikke har fundet ud af hvad gør. Den ene står der 'TILT' på, så jeg er lidt utryg ved at prøve den af.

Bilens sæder har forskellige navne. Der er selvfølgelig styrmand-sædet, så er der navigator-sædet, hvor vi så tilføjer titlerne: slash dj slash uddeling af kolde drinks slash varmemester. Den midterste række sæder har navnet kaptajn og den bagerste række: matros.

Vi skal selvfølgelig nok -på et tidspunkt- få lagt nogle billeder af dyret på nettet.

Og så vil jeg da lige benytte lejligheden til endnu engang at bitche over de sindsyge australske bilister. Denne gang skal det handle om fartgrænser. Vi har efterhånden været en del gange i Sydney i bil. På motorvejen til Sydney er der et stykke med vejarbejde og fartgrænsen er derfor sænket til 80 km i timen. Det er der dog næsten ingen australske bilister der vælger at overholde, selv ikke engang lastbilerne, så vi bliver overhalet af skrat og kravl.
Så er der noget der hedder skole-zoner. Her skal man på visse tidspunkter af døgnet sænke farten til 40 i stedet for 50 km i timen. Men ikke engang skolebusserne overholder den fartgrænse!

Ingen kommentarer: