mandag den 19. november 2007

Så har vi forladt Australien

Så har vi forladt Australien og er nu i Canada. Det er faktisk et stykke tid siden, men vi har haft travlt og har derfor ikke fået opdateret bloggen før nu.

Fredag den 26. oktober fløj vi fra Sydney til Canada. Turen gik fint og efter en 17 timer lang flyvetur med en mellemlanding på Hawaii landede vi i Vancouver præcis på samme tidspunkt som vi lettede fra Sydney. Vi havde nemlig krydset datolinjen og havde dermed fået foræret 17 timer. Fra Vancouver tog vi vidre i et lille bitte fly til Victoria hvor jeg skulle besøge een på det lokale universitet og holde et foredrag.

Vi blev i Victoria i 10 dage, og mandag den 5. november meget tidligt om morgnen fløj vi til Toronto hvor vi befinder os nu. Her i Toronto er der ved Fields institutet samlet en masse matematikere som arbejder inde for samme område som jeg gør, nemlig operator algebra, så jeg har travl med at gå til foredrag og snakke med andre matematikere. De intereserede kan se hvad vi (blandt andet) laver her.

Vi bliver her i Toronto indtil mandag den 3. december hvor vi flyver til København hvor vi lander dagen efter, tirsdag den 4. december kl. 7.15 (hvis nogen skulle have lyst til at hente os).

Vi skal nok skrive mere om vores oplevelser i Victoria og Toronto på et senere tidspunkt når vi får bedre tid.

Ingen kommentarer: