søndag den 21. februar 2010

vinter nyt

Vi har haft besøg af Irenes kusine, nevø og farmor til et par dage med ski og en fastelavnsfest. Det var rigtig hyggeligt og Irene nød det meget selskab og underholdning. Det gjorde Toke og jeg selvfølgelig også og vi er nu alle tre ved at havde indhentet det meste af den tabte søvn.

Irene har været til sin 6 måneders besøg på helsestationen og endnu en gang er hun i fin form. Hun kan nu rulle tilbage fra maven til ryggen. Men jeg tror ikke at hun altid kan huske hvordan man gør. For hvis det er lykkedes hende en gang, så bliver hun ved med at trille rundt et par timer. Men der kan sagtens gå dage imellem, hvor det virker som om hun har glemt hvordan man gør og derfor må havde hjælp af mor og far.
Hun har fået sin første tand. Fredag aften var hun urolig og havde svært ved at sove og jeg gik glip af de først halvanden time af en film og i går mærkede jeg så en lille bitte tand og kunne også se at der var en på vej ud.

Irenes ven Konrad er nu tilbage fra Tyskland og i torsdags tilbragte de en eftermiddag sammen. De er meget forskellige. Irene er livlig og nægter at ligge stille, mens Konrad ikke engang vil vende sig fra ryg til mave. Meget forskellige, men de hygger sig godt sammen og vil gerne snakke med hinanden. Det er altså sjovt at se.

Vi har haft nogle dage med varmere vejr, men vi er nu tilbage i det hunde kolde, så vi har barrikaderet os i lejligheden med the, varm kakao, flødekarameller og vinter OL på tv. Apropo vinter OL, så har der været krise her i Norge da mange af de norske skiskydere missede deres chance for at vinde guld. Selv da Norge vandt guld i superG, handlede overskrifterne om at de ikke havde vundet guld i skiskydning. Der er dog blevet tage huld på bylden, Norge har de sidste par dage fået hele fem af guld. Og så er det jo rent faktisk sjovt at holde med et land, som har en chance for at vinde.

Ingen kommentarer: