onsdag den 17. oktober 2007

Et hav af nye billeder.

Hello hello.

Så har vi lagt et hav af nye billeder på vores webalbum. Bare klik på et af de mange billeder i den højre menu, så skulle I gerne komme til vores webalbum. Billederne er fra The Jaffas Pressentation Night, da Tokes mor (Bente) var her og selvfølgelig fra Frederik og Mary Love Tour.

I weekenden var vi en tur i Sydney for at tage på Frederik og Mary Love Tour. Det var god spas. Vi startede kl 10 om morgenen på Central Station. Der efter tog vi på Slip Inn, den bar hvor Frederik og Mary mødtes. Gillian, Trents kone, havde researched en masse og kunne fortælle alle rygterne om deres første møde. Vi så også stedet hvor Mary arbejde, boede, restauranten hvor hun planlagde sin polterabend i og måtte sejle derfra for at undgå paparazzien. Vi gik også tur i og spiste frokost på The Rocks, et af Sydneys gamle kvartere med masser af originale bygninger. Fik udpejet lejligheden som Russell Crowe har købt i Sydney. Derefter en gå tur til The Ritz, hvor vi så på restauranten hvor kokken til Frederik og Marys bryllup arbejder til dagligt. I øjeblikket er den nye dille skum, grøntsagerne bliver blendet og derefter lavet til skum. Så gik turen tilbage til Slip Inn, men den var stadig lukket så vi brugte et par timer på en bar lige ved siden af inden vi endeligt kl 16, kunne bestille en Crown Prince Cocktail i Slip Inn. Et væld af lækker mad blev fortæret på en japansk restaurannt.

Ingen kommentarer: