tirsdag den 26. februar 2008

Odense

Så er vi flyttet til Odense. Vi har lejet en møbleret lejlighed i centrum af Odense. Det er en to værelses med en stor stue og et stort soveværelse. Den er fint indrettet, måske lidt sparsomt, så det er godt de fleste af vores ting er til opbevaring. Der er dog en del planter (15-20) , så det er spændende at se hvor mange der overlever.
Det er rigtig rart at flytte ind i et hjem, i modsætning til en ferielejlighed eller hotelværelse. Så skal vi ikke ud og købe en masse små
ting eller nøjes med at leve af take-away eller mikrobølgemad.

Vi arbejder begge rigtig hårdt. Jeg er fuldtidsstuderende igen, og jeg læser to fag, som er helt nye for mig, så der skal tænkes en del. Det ene kursus er skod, og hadet af de fleste elever, men der bliver kun udbudt eet kandidatkursus, så der er ikke noget at gøre. Piv piv piv.
Toke arbejder også hårdt, han underviser for første gang og der var en del opstarts problem, som han ikke selv var skyld i. Alt i alt arbejder vi begge rigtig hårdt.

Odense er en rigtig dejlig by, med passende centrum. Kvarteret vi bor i er meget stille og roligt. Vi høre næsten ingen trafikstøj og selv naboerne er musse stille. Lige rundt om hjørnet har vi en asiatisk restaurant med billig take-away mad. Ellers er der et hav af små take-away steder på den store gade nær vores lejlighed. Vi har også 4 supermarkeder inden for rimelig gå afstand. Så sulte kommer vi ikke til.

Ingen kommentarer: